Caroline Wozniackis forældre: Sådan er forholdet til svigersønnen

Caroline Wozniacki, forældrene Piotr og Anna, ægtemanden David Lee og storebror Patrik Wozniacki. 

Caroline Wozniacki, forældrene Piotr og Anna, ægtemanden David Lee og storebror Patrik Wozniacki. 

Foto: Discovery Networks Danmark/Per Arnesen
Tennisstjernen Caroline Wozniackis forældre, Anna og Piotr, lærte svigersønnen David Lee bedre at kende, da de skulle lave et tv-program sammen.

Caroline Wozniacki og hendes familie var på deres livs rejse sammen, da de tidligere på året optog Kanal 5-programmet ”Klædt af mod toppen med familien Wozniacki”.

Her fik tennisstjernens forældre, Piotr og Anna Wozniacki, rig mulighed for at komme tæt på både deres svigersøn, David Lee, og hans mor, Susan Lee.

 

- Vi har lært David og hans mor virkelig godt at kende. Vi vidste godt, at han var en rigtig god dreng, men nu er han blevet vores søn og ikke kun vores svigersøn, fortæller Anna Wozniacki og tilføjer med et stort smil:

- Han er fuldstændig blevet accepteret i vores familie.

En fantastisk oplevelse

Caroline Wozniacki giftede sig med den 37-årige amerikanske basketballstjerne David Lee i sommeren 2019.

I januar 2020 indstillede hun sin professionelle tenniskarriere, og kort efter begyndte optagelserne til tv-programmet, hvor hele familien skulle bestige Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro.

- Det var fantastisk, at vi fik lov til at være sammen alle sammen, siger en glad Piotr Wozniacki.

Her ses svigersønnen David Lee med sin mor, Susan Lee. Hans far var ikke med på turen, fordi forældrene blev skilt tilbage i 1997. 

Foto: Discovery Networks Danmark/Per Arnesen

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden