3. jan. 2023
Af Majken Munk

De unge mødre-stjernen Ditlev Traasdahl Madsen er død

Ditlev Traasdahl Madsen
Ditlev Traasdahl Madsen
Foto: Jacob Ljørring
Ditlev Traasdahl Madsen, der medvirkede i ”De unge mødre”, er død. Han blev kun 51 år gammel.

Ditlev Traasdahl Madsen fra ”De unge mødre” er død.

Han blev 51 år gammel.

Ifølge Se og Hør er det hans familie, der i et opslag på Facebook, bekræfter dødsfaldet, der fandt sted den 22. december.

Desuden oplyses det i opslaget, at han skal begraves i Holstebro Kirke tirsdag den 10. januar.

Familien har også bekræftet dødsfaldet over for Se og Hør.

I ”De unge mødre” blev Ditlev Traasdahl Madsen et kendt ansigt.

Han deltog i programmet med moderen til hans datter Nanna Ragnhild. Sammen har de datteren Malucca, der nu er ti år.

Ditlev Traasdahl Madsen og Nanna Ragnhild med dattere Malucca
Ditlev Traasdahl Madsen og Nanna Ragnhild med dattere Malucca i 2013.
Foto: Jacob Ljørring

Da han medvirkede i programmet, fortalte han åbent om de fysiske problemer, han havde.

Dengang åbnede han op om, at han var tidligere dopingmisbruger, og at det har resulteret i en lang række helbredskomplikationer såsom lammelser i kroppen.

De lammelser har medført, at han blev handicappet.

Han led også af en arvelig sygdom, som gjorde, at han havde en højere risiko for hjertestop, som han blandt andet blev ramt af i julen 2020.

Ditlev Traasdahl Madsen har tidligere holdt foredrag om sin fortid med misbrug, og i 2010 blev han hædret for det arbejde af Anti Doping Danmark med Kulturministeriets Idrætspris.

Det er ikke beskrevet, hvad Ditlev Traasdahl Madsens dødsårsag er.

Læs mere om: