Hudløst ærligt portræt: Medina åbner op for privatlivet

Medina

Medina

Foto: Jesper Sunesen
Musikeren Medina giver et indblik i sin tiårig lange karriere, samtidig med at hun viser sin mere sårbare side i en ny dokumentar om hende.

I godt ti år har Medina leveret hits til danskerne, men det er måske de færreste, der kender hendes private liv.

Det åbner hun op for nu i en ny dokumentarfilm og en ny dokumentarserie.

To dokumentarer

Medina har i længere tid – senest da hun gæstede ”Melvin Kakooza Show” – at hun har arbejdet på en dokumentar.

Nu står dokumentaren, som instruktør Kaspar Astrup Schröder står bag, klar.

Det er blevet til de to selvstændige værker, nemlig biograffilmen ”Medina” og til dokumentarserien ”Medina – hele min historie”.

Kom bag på instruktør

Instruktør Kaspar Astrup Schröder kendte Medina, før hun blev kendt, men de mødtes igen i de to og et halvt år, som han har fulgt musikeren.

- Da hendes berømmelse steg helt til vejrs, så jeg overskrifter og historier om en kvinde, som jeg ikke kunne genkende i den Medina, som jeg havde kendt. I starten af sin karriere kendte jeg hende som en meget nysgerrig, ambitiøs og kreativ person, som ikke kunne drømme stort nok. Og som i bund og grund var gået i gang med at skabe noget popkultur, som kunne rykke ved nogle musikalske grænser. At pressen var mere interesseret i hendes personlige grænser, kom bag på mig, men især også bag på hende.

- Jeg har lyst til at høre Medinas historie, og som filminstruktør har jeg også lyst til, at hendes stemme kan blive hørt på en måde, omverdenen ikke har oplevet før. Ikke kun om hvordan berømmelsen har formet hende, men mest af alt for at komme helt tæt på, hvem Medina egentlig er, fortæller Kaspar Astrup Schröder i en pressemeddelelse.

Privat indblik

Den nye dokumentar viser et hudløst ærligt portræt af Medina både som popstjerne, men også som mor, hustru og god ven.

Udover Medina vil en del af hendes familiemedlemmer være med i dokumentarerne, samt gode venner som Helle Thorning Schmidt og Julie Zangenberg.

- Det er en Medina, som åbner fuldstændig op. Der er ingen filtre; hun lukker os helt ind i det allermest private, og jeg oplever, at hun har brug for at fortælle hudløst ærligt, hvordan det opleves at være hende – Danmarks Popdronning professionelt og privat, fortæller instruktør Kaspar Astrup Schröder.

Tegn abonnement på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Biograffilmen ”Medina” kan ses i udvalgte Nordisk Film biografer fra den 3. maj.

Dokumentarserien ”Medina – hele min historie” kan ses på Discovery+ og Kanal 5 fra den 5. maj.

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden