Jan Magnussens kone: Et hårdt men fantastisk liv
Jan Magnussen er som racerkører i den heldige situation, at han er gift med en kone, der bakker ham 100 procent op.
Det får man at se, hvis man onsdag den 8. februar kl. 22 tænder for første afsnit af "Familien Magnussen" på Kanal 5.
En familieserie på fem afsnit
Serien er på fem afsnit og følger Jan Magnussen, hans kone "Chrisser" og deres to små børn, Luca og Millie, gennem hele sidste sæson.
- Vi vil gerne vise, hvad det kræver af hele familien, for at Jan kan være med i toppen. Det er hårdt arbejde, men også et fantastisk liv, som har givet os fantastiske oplevelser. Jeg ville ikke bytte med noget, siger Chrisser Magnussen.
Vil du læse det allerførste nummer af BILLED-BLADET fra 1938? Se her hvordan! (link fjernet)
Gav afkald på drømmene for Jans skyld
Hun er grafisk designer og gav afkald på egne drømme, da hun giftede sig med Jan Magnussen. Tidligere rejste hun med sin mand rundt i hele verden. Nu passer hun hovedsageligt hjemmet i Roskilde, mens Jan kører i USA. Men tit tager hun og ungerne over for at besøge ham.
- Vi står sammen om det her. Og det at vi er så tætte om at leve Jans drøm ud gør også, at vi er bedre rustet til livet efter hans karriere, siger hun.
LÆS OGSÅ: Jan Magnussen: Jeg vil altid støtte min søn
Jan Magnussen regner med at køre fem år endnu. Derefter har han og Chrisser planer om at drive deres eget racerteam, så de kan blive i den sport, de begge elsker højt.