21. mar. 2023
Af Majken Munk

På et punkt skiller Bubber sig ud i Langt fra landsholdet, og det gør ham bekymret

Bubber
Bubber
Foto: Jacob Ljørring
58-årige Bubber er holdets ældste i sportsprogrammet ”Langt fra landsholdet”, og det giver ham en særlig bekymring.

Bubber er en af de ti deltagere, der skal lære at spille håndbold i ”Langt fra landsholdet”.

Sammen med sine holdkammerater har han sagt ja til at træne intenst i tre måneder, så de forhåbentlig bliver så gode til håndbold, at de kan vinde en kamp.

På en måde skiller Bubber sig lidt ud fra mængden.

Han er nemlig holdets alderspræsident, og det kan være, derfor har han lidt bekymringer om, hvordan hans krop skal klare de mange tæsk, der er i sporten.

- Nogle morgener har det været sådan ”Hold da kæft!”. Der forstår man godt, dem, der har levet af det her hele livet. Jeg tænker bare: ”Det er umenneskeligt”, fortæller han til BILLED-BLADET.

Selv om han har været nervøs for at få skader, så stoler han også på, at kroppen er i nogenlunde god fysisk form.

- På den anden side har jeg egentlig ikke mærket så meget til det, fordi jeg er egentlig i ret god fysisk form. Jeg har cyklet og cyklet, og det gør, at ens kondition er der, men jeg er godt klar over, at det er nogle andre muskler, man bruger i håndbold. Så efter en kamp, hvor man måske også har fået en skulder og har været nede at ligge på jorden, kan man da godt mærke det. Der er konstant mærker rundt omkring på kroppen, fortæller han.

Bubber er med sine 58 år en håndfuld år ældre end den næstældste holdkammerat, der er musiker Chief 1, som er 53 år.

Kasper Kirkegaard, Chief 1, Phillip Devantier, Emil Thorup, Bubber, Umut Sakarya, Micki Cheng, Kasper Fisker, Mads Vad og Faustix
Hele holdet består af Kasper Kirkegaard, Chief 1, Phillip Devantier, Emil Thorup, Bubber, Umut Sakarya, Micki Cheng, Kasper Fisker, Mads Vad og Faustix.
Foto: Jacob Ljørring

Heldigvis er Bubber sluppet for at blive ramt af skader.

Det er hans holdkammerater også på nær skuespilleren Cyron Melville, der i en fodboldkamp i sin fritid fik en skade på sin akillessene, der sprang.

Læs mere om: