Tirsdag, 21. november 2017 — af Juliane Olsen

Pelle Hvenegaard afbryder Thailands-ferie for datterens skyld

Pelle Hvenegaard og Caroline Gullacksen
Pelle Hvenegaard og Caroline Gullacksen
Foto: Lars H. Laursen
TV-værten Pelle Hvenegaard har måttet afbryde sin ferie i Thailand seks dage før tid, fordi datteren Zoe Ukhona fik hjemve.

Den 42-årige TV-vært Pelle Hvenegaard har været på familieferie i Thailand med sin hustru Caroline Gullacksen og datteren Zoe Ukhona.

Men den fik dog en hurtig afslutning, fordi etårige Zoe Ukhona fik hjemve, og så satte familien altså kursen hjemad.

- Bye Bye, Koh Samet – 6 dage før tid! Den lille har virkelig hygget sig. Men har sovet dårligt om natten, skriver Pelle Hvenegaard på sin Instagram-profil i en opdatering, BILLED-BLADET har fået lov at bringe.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Zoe Ukhona er faldet til i Danmark

Samtidig har datteren talt om at komme hjem, så efter et par dage i Bangkok skal familien nu hjem til trygge rammer.

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!
Få BILLED-BLADET hjem til dig Se alle vores tilbud her!

Dem har Zoe Ukhona, der blev adopteret fra Sydafrika i september sidste år, til gengæld helt omfavnet, og det er hendes far selvfølgelig glad for.

Samtidig har Pelle Hvenegaard og hustruen udskudt en fantastisk ferie, de havde planlagt i januar og februar.

Zoe Ukhona er i fokus

Det var begyndt at tegne til at være drømmerejsen, men ægteparret sætter selvfølgelig deres datters ve og vel forrest.

Selv om det godt kan være, at vinterdepressionen kommer til at trykke en lille smule, så er det nu Zoe Ukhona, der er det vigtigste.

Nu kan Pelle Hvenegaard se frem til at tilbringe vinteren hjemme i Danmark med sin lille datter i fokus.

For at kunne vise dig dette indhold, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden