1. dec. 2022
Af Majken Munk

Puk Elgård sagde ja til at være med i tv-programmet De Uduelige, men hun havde én anke

Puk Elgård
Puk Elgård
Foto: Søren Jul Lamberth
Puk Elgård er deltager i ”De Uduelige” på Kanal 5, men hun havde en anke ved at deltage i programmet.

Tv-vært Puk Elgård holder for tiden til på Kanal 5, hvor hun er en af seks kendte deltagere i ”De Uduelige”.

Her er deltagerne en del af en spejdertrop, som udsættes for skøre opgaver, så de kan opnå duelighedsmærker.

Selv om Puk Elgård sagde ja til at deltage, måtte hun påpege en ting.

En anke

Konceptet i programmet, der er til for at underholde, er, at det er seks byrotter, som slippes løs i det fri.

Men den formulering kan Puk Elgård ikke lige genkende sig selv i, og det påpegede hun overfor produktionsselskabet, da hun blev spurgt, om hun ville deltage.

- Nej, det ville jeg bestemt ikke, og det var jeg også nødt til at sige, da produktionsselskabet ringede. Jeg sagde: ”Jeg bruger to-tredjedele af min vågne tid ude i skoven”. Jeg er nærmest mere ude, end jeg er inde. Jeg ville ikke lade som om, jeg ikke var vant til at være ude i naturen, for det er jeg jo virkelig, fortæller hun til BILLED-BLADET.

Puk Elgård deltager i "De Uduelige" med Anders Grau, Mathias Helt, Torben Chris, Irina Olsen og Lasse Madsen. 
Puk Elgård deltager i "De Uduelige" med Anders Grau, Mathias Helt, Torben Chris, Irina Olsen og Lasse Madsen.
Foto: Per Arnesen

Ikke byrotter

Hun understreger, at produktionen også siden har slækket lidt på det koncept.

- Konceptet er lidt, at det er nogle byrotter, men de synes, det var sjovt at blande det lidt med nogen, som havde erfaring med at være i skoven, fortæller hun.

- Så nej jeg er bestemt ikke en byrotte. Eller det er jeg også, men jeg er bestemt også en, der er glad for at være i naturen, fortsætter hun.

Læs mere om: