SE VIDEOEN: Pelle Hvenegaard weekendhygger med datteren
Den 41-årige TV-vært Pelle Hvenegaard er ovenud stolt over at være blevet far til adoptivdatteren Zoe Ukhona.
I september sidste år blev han og hustruen Caroline Gullacksen endelig forældre til pigen, som de har adopteret fra Sydafrika.
- Vi er alene hjemme og hygger os gevaldigt – men der er dog intet nyt under solen, skriver Pelle Hvenegaard på Facebook.
LÆS MERE: Pelle Hvenegaards datter fik sit navn med posten
Datteren kan ikke sige "far"
Teksten ledsages af en video, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe, hvor Pelle Hvenegaard gør et ihærdigt forsøg på at få Zoe Ukhona til at sige ”far”.
”Daddy” og ”papa” mestrer den lille pige, viser det sig, men det danske ord har hans etårige datter altså endnu ikke taget til sig.
Pelle Hvenegaard har desuden valgt at matche sin datters hårpynt ved at sætte sit eget hår op med et par elastikker.
Adoptionen er stor gave
Lille Zoe Ukhona lærte desuden at gå i juledagene, og her fortalte Pelle Hvenegaard, at de tre for alvor begyndte at føle sig som en familie.
TV-værten lagde da heller ikke skjul på, at han med adoptionen af Zoe Ukhona føler, at han har fået den største gave, han kunne ønske sig.
Derfor faldt det ham endda svært at vende tilbage til arbejdet efter at være blevet far, fordi han helst ville tilbringe tid med datteren.