25. jan. 2019
Af Karina Didriksen

Tidligere X Factor-dommer får debut i populært talentshow

Thomas Blachmann, Mette Lindberg og Remee.
Thomas Blachmann, Mette Lindberg og Remee.
Foto: Birger Storm
Sangerinden Mette Lindberg, der er tidligere ”X Factor”-dommer, erstatter Oh Lands rolle som coach i ”Voice Junior” på Kanal 5.

Den tidligere ”X Factor”-dommer Mette Lindberg får sin debut i ”Voice Junior”, når sangkonkurrencen til foråret bliver sendt på Kanal 5.

”Voice Junior” har haft fem sæsoner på TV 2, men nu skifter programmet altså til Kanal 5, hvor den 35-årige sangerinde skal være en af programmets tre coaches.

Wafande og Joey Moe vender tilbage i de røde stole, mens Mette Lindberg erstatter Oh Land, der i mellemtiden er blevet ”X Factor”-dommer.

Mette Lindberg glæder sig

- Jeg glæder mig helt vildt til at finde og guide de nye unge sangstjerner og tage plads i den knaldrøde læderstol mellem Joey og Wafande, siger Mette Lindberg i en pressemeddelelse og tilføjer:

- Vi ser meget frem til at møde masser af talentfulde børn og unge - og for øvrigt, hvis man ikke har meldt sig til casting endnu, så kan man heldigvis stadig nå det!

”Voice Junior” får premiere på Kanal 5 i løbet af foråret 2019. Her bliver Jacob Riising programmets nye vært.

Læs mere om: