18. apr. 2021
Af Majken Munk

TV-kok Umut Sakarya glad: Så er det officielt

Umut Sakarya
Umut Sakarya
Foto: Thomas Laursen
For kokken Umut Sakarya er der sket en rigtig god ting. Egentlig har det været fast rutine, siden han kom hjem fra at sejle over Atlanterhavet, men nu er det officielt.

Mange fik øjnene op for kokken Umut Sakarya, da han i 2019 deltog i "Vild med dans", hvor han dansede med Jenna Bagge. Parret endte med at trække sig, fordi Umut Sakarya oplevede chikane på sociale medier.

Siden har man også kunnet følge med i hans vægttab i TV 2 Fri-programmet "Fem fede kokke".

For tiden er han aktuel i "Over Atlanten", der bliver sendt hver søndag på Discovery+ og Kanal 5. Efter optagelserne til programmet skete der noget stort i hans liv.

Flyttet sammen

Før Umut Sakarya og de fem øvrige kendte danskere, der deltog i denne sæson af "Over Atlanten", tog afsted, var han blevet forelsket. Men nu så det nyforelskede par frem til en måned, hvor de ikke skulle se hinanden.

Da han kom hjem i midten af december, tilbragte han og kæresten Johanne Havshøj hverdagen sammen. Nu har de taget endnu et stort skridt.

De er nemlig officielt flyttet sammen, skriver Umut Sakarya i et opslag på Instagram.

Lære noget nyt

Sammen med Lars Løkke Rasmussen, Felix Smith, Johannes Nymark, Ditte Julie Jensen og Sarah Bro deltog Umut Sakarya i "Over Atlanten".

Årsagen til han sagde ja, var på grund af dem, han skulle være ombord på båden med.

- Jeg deltog, fordi jeg gerne ville lære og prøve noget nyt og få mulighed for at sejle over Atlanten. Men også at lære de her søde mennesker at kende, for det var et fedt hold, der var blevet samlet. Det var klart 50 procent af det, fordi det var et fedt hold, siger han til BILLED-BLADET.

"Over Atlanten" bliver sendt hver søndag kl. 21.00 på Kanal 5.

Læs mere om: