28. dec. 2021
Af af Anna Johannesen

Lise Nørgaards helt specielle besøgsven

Lise Nørgaard og Buddy
Lise Nørgaard og Buddy
Foto: Anna Johannesen
Hver mandag får hun besøg af Buddy, der får lækkerier serveret på et sølvfad.

Der kommer ofte venner på besæøg hos Lise Nørgaard i hendes hyggelige lejlighed på Else Marie-hjemmet. Men særligt ser hun frem til mandagen, hvor en helt speciel ven kommer forbi.

Han hedder Buddy og er en stor hund af racen Goldendoodle, og han kommer med sin ”mor”, Else Marie Holm Jørgensen.

Godbidder på sølvfad

– Det var min mor, der startede Else Mariehjemmet her i Humlebæk, og nu bor jeg selv i byen. Buddy og Lise er blevet rigtig gode venner. Han ved også, at hun altid har godbidder til ham, oftest serveret på et lille sølvfad, siger Else Marie.

Lise ønskede sig faktisk også en hundehvalp i julegave.

Ønsker sig masser af oplevelser

– Men det ved jeg godt, jeg ikke kan få, sagde hun, da BILLED-BLADET besøgte hende før jul. Til gengæld ønskede hun sig masser af oplevelser.

Fra Lise Nørgaards stue er der udsigt til en lille park, og i december fik hun sat to små juletræer med lyspærer op uden for vinduerne. Indenfor har der netop været en elektriker, der har sat en række skarpe spotlys op i loftet.

– Det er jeg vældig glad for, for så kan jeg da se, hvem der kommer, siger Lise,

Læs mere om: