26. mar. 2015
Af Juliane Olsen

Lotus Turéll holder foredrag om omsorgssvigt

Lotus Turéll
Lotus Turéll
Foto: AOP
Både Lisbeth Zornig Andersen og Lotus Turéll har oplevet omsorgssvigt i deres barndom, og nu går de sammen om at holde en række foredrag om emnet.

Umiddelbart er den tidligere formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen og forfatteren Lotus Turéll vokset op i to forskellige klasser i samfundet.

Lotus Turéll kommer fra den kreative overklasse i København som datter af forfatter Dan Turéll og skuespilleren Chili Turéll, mens Lisbeth Zornig Andersen voksede op i udkantsdanmark i Nakskov og på Lolland.

Men fælles for dem begge er, at deres barndom var præget af misbrug og omsorgssvigt, og nu har de besluttet at gå sammen for at fortælle om deres tid som brændte børn i en række foredrag.

Lotus Turéll har fået succes

- Lisbeth Zornig Andersens historie mindre faktisk meget om min egen. Og de udfordringer vi har stået med i opvæksten og voksenlivet er ens mange af dem, siger Lotus Turéll i omtalen på Huset Zornigs hjemmeside.

Til trods for sin barndom er hun i dag lykkedes med at blive forfatter, foredragsholder, projektleder og konsulent, og så har hun igennem mange år arbejdet med at forbedre trivslen blandt udsatte unge.

LÆS MERE: Lisbeth Zornig Andersen: Min mand valgte min brudekjole.

Læs mere om: