23. maj. 2017
Af Karina Didriksen

Marie Askehave har fået en stor rolle i historisk TV-serie

Marie Askehave.
Marie Askehave.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Skuespilleren Marie Askehave har travlt med optagelserne til den franske TV-serie ”Versailles”, hvor hun spiller en gennemgående rolle.

Marie Askehave er for tiden i Paris for at optage en historisk dramaserie, der har opnået stor succes i England og er solgt til 135 lande.

Den 43-årige skuespiller har nemlig landet en større rolle i Frankrigs dyreste TV-serie nogensinde ”Versailles”. Her spiller hun rollen som Delphine, en kvindeforkæmper ved det franske hof.

- Jeg er iført meget smukke kjoler med et korset så stramt, at man knap kan trække vejret og et temmelig tungt hår - det er som at træde ind i historien, hvilket i sig selv er en fantastisk oplevelse, fortæller Marie Askehave i en pressemeddelelse.

Håber på mere arbejde i udlandet

Marie Askehave skal optage TV-serien indtil oktober, og derefter er hendes kalender åben.

- Men mit agency Team Players har allerede gode, nye ting i støbeskeen, som jeg caster på, og jeg håber da bestemt at skulle arbejde i udlandet igen, lyder det fra skuespilleren.

”Versailles” er en storslået dramaserie om Ludvig XIV og hans livsværk, som danner rammen om magtkampe, intriger og romancer under det franske monarkis storhedstid.

Danskerne har mulighed for at se den engelsksprogede TV-serie på streamingtjenesten C More.

LÆS MERE: Marie Askehave: Folk tror jeg er feminin

Læs mere om: