Martin fra Landmand søger kærlighed: Denne sætning fortryder jeg

Lene Beier og Martin Iversen
"Det er vigtigt for mig, at det jeg ser på billederne, stemmer nogenlunde overens”, fortæller Martin Iversen i aftenens afsnit af ”Landmand søger kærlighed” efter han havde speeddatet fem kvinder. Han følte nemlig ikke, at billederne passede til virkeligheden.
- Det var sjovt at speeddate kvinderne. Jeg havde aldrig prøvet det før. Men som sagt, så var jeg skuffet over nogle af dem – men de var alle sammen søde piger. Nogle af dem, var bare ikke lige min smag, fortæller landmanden.
Udseendet er ikke afgørende
Martin understreger, at udseendet betyder noget – men absolut ikke er afgørende. Det vigtigste for ham var, at der skulle være kemi, hvilket han havde med flere af pigerne.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan
Dog mente landmanden ikke, at han matchede med alle bejlerne. Udseendet var ifølge ham ikke den eneste årsag til skuffelsen – det var også personlighedsmæssigt at gnisten manglede ved nogle af dem.
- Vi skulle på gruppedate dagen efter, og jeg ville ikke ødelægge stemningen ved at sige det.
- Hvis jeg havde fortalt det den dag, så havde jeg måske ikke lært pigerne rigtigt at kende, siger han og understreger at han ikke havde mistet modet, og stadig var klar på flere dates med pigerne.
Ville ikke såre pigerne med udtalelse
Martin er ked af, hvis hans udtalelser sårede pigerne. Og hvis han kunne, ville han gerne have omformuleret sig, og undladt en bestemt sætning:
- Jeg fortryder, at jeg sagde det med lottokuponen. Det ville jeg nok have undladt. Men jeg ville stadig sige, at jeg var skuffet over, at alle pigerne ikke var ærlige, fortæller Martin og refererer til den sætning, hvor han siger: ”Det nytter jo heller ikke noget, at jeg går hen med en gammel Lottokupon og prøver den af”
Om Martin finder kærligheden, må seerne vente i spænding med at se, som denne sæson af ”Landmand søger kærlighed” udvikler sig.
Se alle landmændene i galleriet herunder:


Jørgen Pahus er med sine 60 år den ældste landmand i den nye sæson. For ni år siden døde hans kone af kræft, og de nåede kun at være gift i fem år. Jørgen bor på sin egen gård i Føvling mellem Kolding og Esbjerg, og han arbejder som inseminør. Han elsker at lave mad og har sin egen vinkælder med italienske vine. Han håber at finde en kvinde, han kan blive gammel med, og som vil forkæle ham lidt.


Årets yngste i ”Landmand søger kærlighed” er 24-årige Niels Kjær Sørensen fra Højslev ved Skive. Han driver jorden på den 160 hektar store gård, hvor han bor sammen med sine forældre samt to af sine fire søskende. I sin fritid spiller han guitar og elsker at sejle ud med sin båd, gå på jagt og køre motorcykel. Niels har aldrig haft en rigtig kæreste, og han vil gerne finde en pige, der vil have børn og bo på landet.


Martin Iversen er 31 år og bor på et nedlagt landbrug med plads til to heste og sin hund, Frida, ved Løgumkloster i Sønderjylland. Til daglig er Martin driftsleder på en kvæggård, og han vil med tiden gerne have sit eget landbrug. Hans store hobby er ringridning, badminton og cykling. Martin har været single i fire år, og han kigger efter en pige, der ser godt ud, og så skal hun være selvstændig og have sit eget liv.


Troels Brink Hymøller driver en gård med 110 malkekvæg ved Skjern. Troels er 25 år og har været i Den Kongelige Livgarde og har arbejdet på en stor gård i USA. I sin fritid er han ved at tage det lille pilotegn, og han dyrker gymnastik og fodbold. I sin omgangskreds er Troels den eneste, der ikke har en kæreste, og hans store drøm er at få en kone og nogle børn. Han leder efter en naturlig pige, der har gang i sit liv.


Som den eneste er 42-årige Anders Vanggård fra Sjælland, hvor han arbejder som mark- og maskinmand på Kruusesminde Gods ved Korsør, og Anders bor i sit barndomshjem ved Høng nord for Slagelse. Han har pilottegn til et lille fly og har lavet en landingsbane i baghaven. Anders har været single i fire år og siger selv, han er genert. Han drømmer om at møde en pige, der er hans totale modsætning.


28-årige Thomas Bertram er fra Jerslev i Vendsyssel. Hans drøm er at få fire børn med den eneste ene, og det første barn må gerne komme til verden, inden Thomas fylder 30. Han bor på en firlænget gård, hvor han driver et økologisk landbrug med grise. Tidligere har Thomas arbejdet på en farm i Australien, og han samler på gamle traktorer sammen med sin far. Thomas har været single i seks år.
GALLERI: Landmand søger kærlighed 2018
Seneste nyt

Alle disse billeder vil du ikke gå glip af: Dronning ...

Se billederne: Dronning Margrethe bar vilde oversize ...

Mia Lyhne: Sådan bliver min sommer med tvillingerne

Dejlig nyhed: Dronningen klar til idyllisk ...

Efter møde på Amalienborg: Nikolai og Felix ...
