28. jun. 2020
Af Karina Didriksen

Michael fra Gift ved første blik skal giftes: Sådan friede han til kæresten

Michael Sommer og kæresten Maria.
Michael Sommer og kæresten Maria.
Foto: Søren Lamberth
Michael Sommer, der sidste år medvirkede i ”Gift ved første blik” på DR1, er blevet forlovet med sit livs kærlighed, Maria.

Ægteskabet med Christina holdt ikke, da Michael Sommer sidste år deltog i DR-eksperimentet ”Gift ved første blik”, men siden da har han fundet kvinden i sit liv.

Han viste for første gang kæresten Maria Kronholm frem til Reality Awards i januar, og nu har han friet til hende. Det fortæller hun til Realityportalen.dk, og Michael bekræfter nyheden over for BILLED-BLADET.

- Jeg skal giftes med min store kærlighed. Min kæreste Maria Kronholm sagde ja efter en tur på hesteryg gennem Dyrehaven, fortæller en glad Michael til BILLED-BLADET.

En stor overraskelse

28-årige Michael Sommer afslører, hvordan det romantiske frieri fandt sted.

- Vi optager lige nu et nyt tv-program sammen, og vi var i den anledning ude og ride sammen med vores tv-hold, forklarer han og fortsætter:

- Jeg havde på forhånd aftalt med familie og venner, at de skulle komme og overraske Maria og være med, når jeg gik på knæ ved en lille eng inde i Dyrehaven.

https://imgix.billedbladet.dk/img_2569.png
Foto: Privat

Fik en hest i gave

Derudover havde ”Gift ved første blik”-stjernen endnu en overraskelse i ærmet til sin 25-årige kæreste.

- Vi tog på Bakken og fejrede det med familie og venner, hvor jeg så senere havde en gave til hende. Hun fik en hest, og tårerne havde ingen ende!, afslører Michael om den mindeværdige dag.

- Jeg er lykkelig og taknemmelig for, at dagen lykkes, og at jeg kunne se, at Maria var glad for dagen. Vi er nu forlovet og klar til at blive gift.

https://imgix.billedbladet.dk/img_2572.png
Foto: Privat

Læs mere om: