Nyt afsnit af Venner har premiere: Her er alt du skal vide

Matthew Perry, Matt LeBlanc, David Schwimmer, Courtney Cox, Lisa Kudrow og Jennifer Aniston

Matthew Perry, Matt LeBlanc, David Schwimmer, Courtney Cox, Lisa Kudrow og Jennifer Aniston

Foto: Mega
Særafsnittet af "Venner" med titlen ”Friends: The Reunion” har premiere verden over torsdag den 27. maj.

Det er 17 år siden tv-serien ”Venner” eller ”Friends” stoppede.

Længe har fans håbet på, at serien ville vende tilbage, og for år tilbage løftede stjernerne i serien sløret for, at det var en reel mulighed.

Torsdag den 27. maj har et særafsnit af den elskede serie premiere på streamingtjenesten HBO Nordic. Men det er ikke et afsnit af ”Venner”, som vi kender det.

Sådan sluttede Venner

Det var i maj 2004, at det sidste afsnit af ”Venner” blev sendt på tv.

Episoden, der hedder ”The Last One”, er den store finale, hvor Chandler og Monica flytter fra New York til deres nye hjem med deres adoptiv tvillinger.

Det er også her, at Rachel og Ross endelig finder sammen, efter Rachel beslutter sig for alligevel ikke at flytte til Paris med deres datter Emma.

Phoebe lever et lykkeligt liv med manden Mike, mens Joey fortsætter singlelivet, som han elsker.

Ikke et reelt afsnit

Selv om fans godt kunne ønske sig en fortsættelse med start fra slutningen i 2004, er det langt fra, hvad de får i særafsnittet.

Der er heldigvis gensyn med skuespillerne bag de seks hovedroller Jennifer Aniston, Courtney Cox, Lisa Kudrow, Matthew Perry, David Schwimmer og Matt LeBlanc, men de spiller ikke deres roller.

Noget der er afsløret om særafsnittet, er, at skuespillerne vender tilbage til Monica og Rachels lejlighed, hvor de så oftest mødes i "Venner".
Foto: Mega

Noget der er afsløret om særafsnittet, er, at skuespillerne vender tilbage til Monica og Rachels lejlighed, hvor de så oftest mødes i "Venner".

Ifølge Sky News er der ikke sluppet mange detaljer ud om episoden, men det er sikkert, at det ikke er en genindspilning af serien. Skuespillerne er sig selv, men taler om ”Venner”, og hvad serien har betydet.

Hvad ville være sket?

Det er også kommet frem, at skuespillerholdet på et tidspunkt i det halvanden time lange særafsnit kommer ind på, hvad deres karakterer kunne lave i 2021.

Jennifer Aniston skyder på, at hendes karakter Rachel stadig bor i New York City og ejer sit eget tøjmærke.

Mens de øvrige skuespiller også gætter sig frem til fremtiden for deres karakterer.

Stjerner vender tilbage

Ikke nok med at seks hovedroller vender tilbage i særafsnittet ”Friends: The Reunion”, vender andre elskede karakterer også tilbage.

Dem, vi kender til allerede nu, er blandt andet Tom Selleck, der spillede Monicas kæreste Richard. Maggie Wheeler, der spillede Chandlers kæreste Janice, vender også tilbage.

Monica, spillet af Courtney Cox, og Richard, spillet af Tom Selleck, vender tilbage i særafsnittet.
Foto: Mega

Monica, spillet af Courtney Cox, og Richard, spillet af Tom Selleck, vender tilbage i særafsnittet.

 

Men folkene bag særafsnittet har også løftet sløret for, at der kan opstå en række overraskelser muligvis fra tidligere karakterer, der ikke er annonceret.

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden