14. maj. 2017
Af Juliane Olsen

Peter Mygind skal være farfar

Julius Mygind og Peter Mygind
Julius Mygind og Peter Mygind
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Skuespilleren Peter Mygind har netop fået at vide, at hans søn Julius venter sit første barn med kæresten Stine.

Den 53-årige skuespiller Peter Mygind kan slet ikke få armene ned for tiden, for han har nemlig lige fået at vide, at han snart skal være farfar.

Hans søn, den 25-årige skuespiller Julius Mygind, venter nemlig sit første barn med kæresten Stine.

- Jaaaa, det er fantastisk. Jeg græd, da Julius og Stine fortalte det. Lise og jeg glæder os helt vildt og er så lykkelig på deres vegne, bekræfter Peter Mygind overfor BILLED-BLADET.

LÆS MERE: Peter Mygind er vært på stort show

Julius Mygind lagde sit liv om

Julius Mygind har tidligere været åben omkring, at han i sine teenageår havde et hashmisbrug, hvilket han nu holder foredrag om.

Sammen med sin far Peter Mygind har han desuden medvirket i forestillingen ”Det gør kun ondt én gang” på Teateret Republique 2015.

Det var netop interessen for skuespil, der i sin tid gav Julius Mygind et skub til at lægge sit liv og komme ud af misbruget.

Peter Mygind fejrede bryllupsdag

Nu skal den unge mand altså snart være far, og det glæder Peter Mygind sig tydeligvis helt utroligt meget til.

Det er ikke længe siden, at Peter Mygind selv kunne fejre 20-års bryllupsdag med sin hustru, Lise Mühlhausen.

Ud over Julius Mygind er ægteparret, der til dagligt bor i Charlottenlund nord for København, også forældre til sønnen Valdemar.

Læs mere om: