29. aug. 2017
Af Juliane Olsen

Peter Mygind takker for fødselsdagshilsenerne

Peter Mygind
Peter Mygind
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
TV-vært Peter Mygind har fejret sin 54-års fødselsdag, og han er overvældet over de mange hilsener, han har fået på sin dag.

Mandag kunne TV-vært Peter Mygind fejre sin 54-års fødselsdag, og det gik bestemt ikke ubemærket hen.

Han har nemlig modtaget et væld af hilsener i forbindelse med sin mærkedag, og dem takker han nu rørt for.

- Dine medmennesker er alle dyrebare gaver. De kan ikke sættes for højt, elskes for meget, skriver Peter Mygind på sin Facebook-profil.

Peter Mygind sender tak

TV-vært understreger samtidig, at der altid skal tages godt imod enhver, uanset hvem de er, og hvis man fordømmer sine medmennesker, mister man en gave.

Så derfor har han altså valgt at sende en stor tak til alle dem, der tænkte på ham under hans fejring.

Peter Mygind skriver, at han havde en fantastisk dag, og han har da også meget at glæde sig over, for snart bliver han farfar for første gang.

Ægteparret fejrede bryllupsdag

Han og hustruen Lise Mühlhausens ældste søn venter nemlig et barn med kæresten Stine, og Peter Mygind har fortalt, at parret glæder sig helt vildt.

Sidste år kunne TV-værten desuden fejre sin 20-års bryllupsdag med Lise Mühlhausen, som han ikke lægger skjul på, er hans store kærlighed.

Peter Mygind er lige nu i Berlin, for han har nemlig fået rollen som skurk i en tysk spillefilm, der indspilles nu.

Læs mere om: