4. apr. 2020
Af Karina Didriksen

Rosa Kildahl: Sådan underholder jeg børnebørnene

Rosa Kildahl.
Rosa Kildahl.
Foto: Lars Horn
Rosa Kildahl, tidligere deltager i ”Den store bagedyst”, har en god idé til, hvad bedsteforældre kan lave med deres børnebørn under corona-krisen.

Rosa Kildahl må lige som andre bedsteforældre undvære børnebørnene i denne corona-tid, men hun har fået en god idé til, hvordan familien kan være sammen på en anden måde.

- Min mand og jeg holder os helt for os selv, men vi kan jo heldigvis Facetime med børnebørnene, og jeg har også været nede hos dem i Aarhus for at aflevere nogle poser med små udfordringer, fortæller Rosa til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Når børnene keder sig rigtig meget, kan de gå ud i garagen og tage en pose med en udfordring.

Udfordringer i haven

62-årige Rosa Kildahl har børnebørnene Lise, 11, Emil, 8, og Mads på fire år.

- Når de har åbnet en pose, Facetimer de mig og får at vide, hvad de skal gøre med indholdet i posen, forklarer den tidligere ”Bagedyst”-deltager.

Hun har et godt tip til, hvad en af udfordringerne kan være.

- En af poserne, de pakkede op, var med tre syltetøjsglas, som de skulle gå ud i haven og komme jord og græs i, og så skulle de finde 10 forskellige insekter at komme i. Så er der ro til forældrene imens!

https://imgix.billedbladet.dk/20190504_cfi2456.jpg
Rosa Kildahl med sine tre børnebørn, Lise, Mads og Emil.
Foto: Claus Fisker

Læs mere om: