23. dec. 2022
Af Sofie Nymand

Se de herlige billeder: Sådan så det ud, da Huset på Christianshavn blev filmet

"Huset på Christianshavn"
Se billederne af de folkekære skuespillere fra “Huset på Christianshavn”.

I 1970 stiftede danskerne for første gang bekendtskab med flyttemand Olsen, viceværten Meyer og alle de andre beboere i “Huset på Christianshavn”.

Her havde første afsnit af den populære serie premiere, og siden fulgte 83 afsnit og spillefilmen “Ballade på Christianshavn”.

Det var datidens mest folkekære skuespillere, der indtog rollerne; Poul Reichhardt spillede den hidsige flyttemand Olsen, Bodil Udsen tronede i Rottehullet som den besindige Emma, og Paul Hagen var dyrehandler Clausen – for at nævne et par stykker fra rollelisten.

Se billederne fra indspilningerne af “Huset på Christianshavn” øverst.

Seriens første instruktør var Ebbe Langberg, og siden var det henholdsvis Erik Balling og Tom Hedegaard, der stod bag kameraet.

Amagergade på Christianshavn dannede rammen om tv-serien. Det var dog kun udendørsscenerne foran ejendommen og Rottehullet. Resten blev optaget i Nordisk Film-studierne i Valby.

Seriens afsnit blev optaget over syv år fra 1970-1977.

Læs mere om: