16. apr. 2017
Af Ulrik Ulriksen
Sisse Fisker blev hjulpet af dygtig læge
Sisse Fisker
Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET
Det var ikke helt let for TV-værten Sisse Fisker at få sin store drøm om at blive mor til at gå i opfyldelse. Men så fik hun et godt råd af sin læge. Det ændrede alt.
TV-profilen Sisse Fisker, 40, nyder i dag familielivet sammen med sin mand Sune og deres to sønner. Men for Sisse var det ikke en let sag at blive gravid. Det fortæller hun til ugebladet Femina. Drømmen om at få barn gik ikke i opfyldelse lige med det samme, og det bekymrede Sisse og Sune. Der var tilsyneladende ikke noget fysisk i vejen med hverken TV-værten eller hendes mand. Heldigvis blev problemet løst, da Sisse fik en ny læge, der havde et godt råd til hende. Han opfordrede hende til at skrue ned for tempoet og træningsmængden, der blandt andet bestod af mange kilometers løb ugentlig.