25. nov. 2020
Af Malan Joensen

Stor Matador-nyhed: Godt nyt til fans af den ikoniske tv-serie

Helle Virkner og Malene Schwartz som Elisabeth Friis og Maude Varnæs i "Matador".
Helle Virkner og Malene Schwartz som Elisabeth Friis og Maude Varnæs i "Matador".
Arkivfoto: Sandrew Metronome
Et nyt storværk om tv-serien "Matador" har set dagens lys.

Der er sagt og skrevet meget om "Matador", men der eksisterer stadig en række historier om den ikoniske tv-serie, som ikke er blevet fortalt - før nu.

Det råder et nyt storværk om Danmarks mest elskede tv-serie, skrevet af forfatter og filmredaktør ved Dagbladet Information Christian Monggaard og forfatter og filmkritiker Jacob Wendt Jensen, nu bod på.

Bogen har fået titlen "Matador".

- Der er skrevet mange bøger om Lise Nørgaard og Erik Ballings Matador. Alligevel har vi fundet adskillige historier, som ikke har været fremme før. På den måde er der både læsestof til alle dem, der har set serien en enkelt gang og dem, der virkelig vil nørde, udtaler Jacob Wendt Jensen i en pressemeddelelse.

De to forfattere har blandt andet lavet mere end 40 nye interview med både skuespillere og folk bag kameraet heriblandt koryfæerne Lise Nørgaard, Ghita Nørby, Malene Schwartz og nu afdøde komponist Bent Fabricius Bjerre og Erik Ballings højre hånd, Bo Christensen.

Her får man blandt andet svaret på, hvad Maude Varnæs hed i de tidligste udgaver af manuskripterne, og hvad tv-serien reelt kostede at producere.

Det digre værk "Matador" har mere end 300 illustrationer, vejer knap tre kilo og udkommer den 25. november på forlaget Book Lab.

https://imgix.billedbladet.dk/matadorpacks0001_web.jpg
"Matador"-bogen.
Foto: PR

Læs mere om: