Stort tillykke: Badehotellets Grev Ditmar fejrer stor dag

Mads Wille fra "Badehotellet" i rollen som Grev Ditmar. 

Mads Wille fra "Badehotellet" i rollen som Grev Ditmar. 

Foto: TV 2 Mike Kollöffel
Mads Wille, der spiller rollen som Grev Ditmar i ”Badehotellet”, runder en helt særlig mærkedag.
Han er landskendt som Grev Ditmar i ”Badehotellet”, og i dag kan Mads Wille fejre sin runde fødselsdag. Onsdag fylder skuespilleren nemlig 50 år.
 

Stort reportoire  

Mads Wille er uddannet fra Aarhus Teater i 1998, og har siden udbygget sit repertoire som skuespiller inden for både TV, film og teater. Bedst kender vi ham med et flot overskæg som Grev Ditmar, men man kan også spotte ham i populære TV-serier som ”Den som dræber”, ”Forbrydelsen” og som en ung, uprøvet politibetjent i ”Rejseholdet”.
 
 

På og bag teaterscenen

Udover rollerne på TV har han stået både på og bag teaterscenen. I 2002 stiftede han teatret PLAN-B, og fra 2008 til 2016 ledte han Husets Teater med makkeren Simon K. Boberg. Dertil har han spillet adskillige roller på de skrå brædder, og i starten af det nye år kan man opleve ham i stykket "Mens vi venter på Godot", der opføres på Teatret ved Sorte Hest. 
 

Stor skuespilfamilie 

På TV danner Grev Ditmar par med den gourmetglade Philip Dupont, der spilles af Sigurd Holmen Le Dous. I virkeligheden danner Mads Wille par med skuespilkollegaen Tilde Maja Frederiksen, som bl.a. har medvirket i "Kvinden i buret” og tv-serien ”Rita”. I 2019 blev parret forældre til en lille søn.
Derudover er Mads Wille fætter til skuespillerinden Marie Louise Wille, der spiller rollen Mille i DR-dramaserien ”Sommer”.
 
 
Badehotellet vender tilbage med sin 9. sæson i starten af det nye år.

Få rabat på BILLED-BLADETKlik og læs hvordan!

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden