18. aug. 2016
Af Majken Munk

TILLYKKE: Steen Langeberg fylder 40 år

Steen Langeberg
Steen Langeberg
Foto: Lars H. Laursen
”Go’Morgen Danmark”-værten runder et skarpt hjørne. Selvom 40’erne oftest forbindes med fed og færdig, gør det sig ikke gældende for Steen Langeberg, selvom kroppen nu kun kan holde til golf.

Den altid glade TV-vært Steen Langeberg er kendt for sin gode humor og bruger den også flittigt på Instagram. På Instagram skriver fødselaren således i forbindelse med et billede af en kage og et glas mælk, at han forsøger at leve op til ordsproget: Fyrre, fed og færdig

For selv om 40 efterhånden er korrekt, så gælder det ikke fed og færdig.

- Det gode ved at fylde 40 er, at man er meget mere rolig. Der er ikke den samme jagt efter at finde sig selv. Men modsat må jeg sige, at det svære ved at fylde 40 er, at min krop nu kun kan holde til at spille golf, fortæller en grinende Steen Langeberg til BILLED-BLADET.

LÆS OGSÅ: Steen Langeberg fortsætter på Go'Morgen Danmark

Steen Langeberg er 40 og fuld af sjov

Før Steen Langeberg debuterede som morgenfrisk TV-vært, arbejdede han blandt andet på satireprogrammet ”Tjenesten” og har senere også haft sit eget satireprogram. Hans kendskab til humor og selvironi er også noget, Steen har gjort brug af i forbindelse med at fylde fyrre.

Ifølge ham selv er det en af grundene til, at han ikke ser en 40-års krise komme snigende.

- Jeg kender mange mænd, der pludselig melder sig til Ironman eller et andet løb, når de fylder 40 for at bevise, at de stadig er unge og friske. Sådan bliver jeg ikke. Jeg er stadig ligeså glad for kage, som jeg altid har været, fortæller den sønderjyske TV-vært.

Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!

Drømmer om at få mere søvn

For Steen var 30’erne en sværere tid, hvor han ikke vidste, hvad han skulle med sit liv. Det har han heldigvis fundet ud af nu, og han er så glad for sit arbejde på Go’Morgen Danmark, at han håber, det kommer til at vare ved i lang tid endnu.

For at gøre jobbet perfekt, forsøger Steen Langeberg at overbevise sine kolleger om at rykke programmet et par timer frem, så han i fremtiden kan få mere søvn.

BILLED-BLADET ønsker Steen Langeberg stort tillykke med dagen.

LÆS MERE: SE BILLEDET: Steen Langeberg fjoller med Go'morgen Danmark-eksperterne

Læs mere om: