2. dec. 2022
Af Majken Munk

Aflyst ad flere omgange: Nu får TV 2 Charlie deres eget nytårsshow

Kaya Brüel og Anders Blichfeldt
Kaya Brüel og Anders Blichfeldt er værter på TV 2 Charlies nytårsshow
Foto: Martin Høien og Dan Mariegaard
I flere år har TV 2 Charlie forsøgt at stable deres eget nytårsshow på benene, men først nu er det lykkes.

Seerne er vant til nytårsshows som ”Året der gik” på DR og ”TV 2’s Største Øjeblikke”, men i år får de også fornøjelsen af et spritnyt show.

For TV 2 Charlie har stablet deres eget nytårsshow på benene.

Det har dog ikke været helt nemt, skriver TV 2.

Meningen var nemlig, at ”Charlies Nytårsshow” skulle være afholdt i 2020.

- I 2020 og 2021 har vi måttet aflyse arrangementet grundet coronavirus, men det ser det ud til, at vi undgår i år, fortæller Lars Kiilerich, produktionskoordinator på TV 2 CHARLIE, og tilføjer:

- Så nu er det alle gode gange tre.

Det er Kaya Brüel og Anders Blichfeldt, der står i spidsen for årets show, og de får besøg af en lang række musikalske gæster.

De tæller blandt andet Lis Sørensen, Søren Sko og Trine Gadeberg ligesom værterne også selv giver et nummer.

”Charlies Nytårsshow” bliver sendt den 8. januar 2023 på TV 2 og TV 2 Play.

Læs mere om: