11. apr. 2021
Af Karina Didriksen

Badehotellet-stjerner på nye eventyr: Spiller kærester på tv

Hr. Aurland og Lydia i "Badehotellet".
Hr. Aurland og Lydia i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Sonja Oppenhagen og Peter Hesse Overgaard er kendt som Lydia og hr. Aurland i ”Badehotellet”, men nu indtager de nogle helt andre roller.

Vi er vant til at se Sonja Oppenhagen og Peter Hesse Overgaard i rollerne som Lydia og hr. Aurland i ”Badehotellet”, men nu kan de opleves i en anden populær tv-serie.

De to skuespillere medvirker nemlig i to afsnit af TV 2 Charlie-krimiserien ”Sommerdahl”, og det første sendes søndag aften.

Sonja spiller Lise, hvis mand, der har svær Parkinson, er blevet myrdet, og Peter spiller Preben, som hun har et forhold til.

Sjovt med nye roller

I ”Sommerdahl” skal det opklares, hvem der har myrdet Lises mand, og både Sonja Oppenhagen og Peter Hesse Overgaard morede sig med at spille sammen i nogle helt andre roller.

- Det er skønt at få lov til at lave noget andet, for det er jo derfor, man er skuespiller. Jeg er rigtig glad for Lydia i ”Badehotellet”, men det var også dejligt at spille et lidt mere nutidigt menneske, siger Sonja Oppenhagen til BILLED-BLADET.

Hendes kollega Peter Hesse Overgaard er helt enig.

- Jeg elsker ”Badehotellet”, men nu har jeg lavet otte sæsoner, så det er også dejligt at komme ud og lave noget med en helt anden spillestil, siger skuespilleren og tilføjer:

- I ”Badehotellet” giver man den altid lige 20 procent ekstra, og det har vi det sjovt med, men det er også skønt at bruge sit talent på noget andet.

”Sommerdahl” sendes søndage på TV 2 Charlie kl. 21.00.

https://imgix.billedbladet.dk/33f7fdf0-8536-4a67-af65-b0fb411893ea.jpg
Foto: Henrik Petit/TV 2

Læs mere om: