6. nov. 2022
Af Karina Didriksen

Kommer der en ny sæson af Sygeplejeskolen? Nu svarer TV 2

Sæson 5 af "Sygeplejeskolen" på TV 2 Charlie i 2022.
Sæson 5 af "Sygeplejeskolen" på TV 2 Charlie i 2022.
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Søndag aften var der sæsonafslutning på ”Sygeplejeskolen” på TV 2 Charlie, og nu afslører TV 2, om der kommer flere afsnit.

Det var en dramatisk afslutning på ”Sygeplejeskolen”, som seerne var vidne til, da der søndag aften den 6. november var sæsonafslutning på TV 2 Charlie-serien.

Fredenslund Sygehus stod i flammer, og alle de ansatte stod udenfor og så forfærdede op på den brændende bygning.

Men betyder det så, at det er slut med ”Sygeplejeskolen”, Anna, Ole, Else, Lis og alle de andre populære karakterer? Det svarer TV 2 nu på.

Meget stolte af serien

Det var kun meldt ud, at der skulle laves fem sæsoner af tv-serien, og alle skuespillerne har krydset fingre for, at de fik lov til at lave endnu en sæson.

Det samme har seriens fans, og nu er der en glædelig nyhed. Serien fortsætter nemlig.

- Vi er meget stolte af ”Sygeplejeskolen” og af den flotte modtagelse, den har fået af seerne. Det er en stor fornøjelse at kunne løfte sløret for, at vi arbejder på en ny sæson, siger executive producer Mette Heiberg til TV 2 og fortsætter:

- Femte sæson slutter temmelig dramatisk, og dermed er der langt op til ny sæson med spænding, konflikt og kærlighed mellem de skønne karakterer.

Optagelserne til sæson 6 går i gang til næste år, men det er endnu for tidligt at svare på, hvornår den får premiere.

Læs mere om: