17. maj. 2023
Af Catja Klarskov

Laura Drasbæk om den dag, telefonen holdt op med at ringe: Måske har jeg brændt en masse broer?

Laura Drasbæk 
Laura Drasbæk
Foto: Martin Høien
Laura Drasbæk er i øjeblikket aktuel i TV 2-hittet ”Sommerdahl”. Alligevel er det efterhånden en sjældenhed, at rollerne byder sig for den garvede skuespillerinde.

Du kan i øjeblikket opleve skuespiller Laura Drasbæk i rollen som kriminalteknikeren Marianne i seerhittet ”Sommerdahl”, der bliver sendt på TV 2 Charlie.

Alligevel er det efterhånden en sjældenhed, at rollerne byder sig for den garvede skuespillerinde, hvis telefon på et tidspunkt bare holdt op med at ringe.

Det fortæller hun i et interview med TV 2.

– Det startede for 10-12 år siden. Jeg ved ikke hvorfor – måske er jeg bare ikke dygtig nok. Det kan også være, at der er færre roller til en kvinde på min alder, men det er også for nemt at sige. Måske har jeg brændt en masse broer? For det handler jo også om at være i tankerne hos nogen. Det er en tarvelig branche, siger Laura Drasbæk i interviewet.

For med sine tyve år i branchen, så har Laura Drasbæk flere gange spillet sig ind i hjerterne hos danskerne. Blandt andet med rollen som Katrine i ”Lærkevej” og Marianne i ”Sommerdahl”. Alligevel har hun i dag ilføjet et helt anderledes erhverv til sit cv - nemlig keramiker.

Er erhverv Laura Drasbæk holder meget af, fordi det står i så skærende kontrast til det skuespillerliv, der i mange år var hendes primære levevej.

I skuespilfaget var hun konstant tvunget til at forholde sig til sig selv, hvilket ikke er tilfældet, når hun drejer kopper i sit keramikværksted, fortalte hun i interviewet.

Skuespillerindens keramikkarriere er i dag så stor en succes, at hun kan leve af det.

Laura Drasbæk danner par med stuntmand Lasse Spang Olsen, og har desuden sønnerne Albert og Vilfred fra sit tidligere forhold med skuespilleren Gerard Carey Bidstrup.

Du kan læse hele artiklen her.

Læs mere om: