20. aug. 2022
Af Majken Munk

Lise Baastrup i tårer: Bliver rørt over Silas Holsts hjerteskærende historie

Silas Holst og Lise Baastrup
Silas Holst og Lise Baastrup
Foto: Lars H. Laursen og Nellie Møberg
I ”Mit livs musik” flyder tårerne, da Silas Holst deler en rørende historie fra sin tid i folkeskolen

I TV 2 Charlie-programmet ”Mit livs musik” deler kendte danskere musikalske numre, som betyder meget for dem.

Da Silas Holst skal fortælle om nummeret ”Everybody”, rører det Lise Baastrup så meget, at hun får våde øjne.

Hård ungdom

Silas Holst fortæller en historie fra sine ungdomsår i TV 2 Charlie-programmet ”Mit livs musik”.

- Jeg var ikke den mest populære dreng, da jeg gik i skole. Jeg følte mig ret ensom, da jeg gik i skole, og jeg blev mobbet enormt meget. Jeg var meget udenfor og havde svært ved at finde min egen indgangsvinkel, hvordan man var med andre, fortæller Silas Holst.

Men han tager en chance og drager til fest i Vanløse Forsamlingshus, hvor han melder sig til en dansekonkurrence.

Han skulle danse til ”Everybody” af Backstreet Boys, og han endte med at vinde konkurrencen. Han fortæller, at det er et af de mest positive minder, han har fra sine unge år.

I tårer

Da Christian Degn spørger ind til, hvorfor Lise Baastrup bliver rørt, forklarer hun, at det er, af at høre Silas Holsts historie.

- Jeg bliver helt rørt, fordi du har fortalt det der. Din historie er simpelthen så vild. Jeg kan slet ikke klare det lige nu, fortæller en grådkvalt Lise Baastrup og fortsætter:

- Nej, jeg tror bare, at det er sådan, at man i den alder bare var anderledes. Se, hvilke jobs vi har nu.

De gode skuespillerkolleger bliver til sidst enige om, at det at være anderledes kun er positivt.

Læs mere om: