1. maj. 2018
Af Juliane Olsen

Mercur-skuespiller Jon Lange gifter sig igen med hustruen

Jon Lei Lange
Jon Lei Lange og Mette Marie Lei Lange
Foto: Lars H. Laursen / BILLED-BLADET
Skuespilleren Jon Lange, der spillede Jan i TV-serien ”Mercur”, skal endnu en gang vies til sin hustru Mette Marie Lei Lange.

De har prøvet det hele én gang, men den 38-årige skuespiller Jon Lange og hans 36-årige hustru Mette Marie Lei Lange giver snart deres ja til hinanden ved bryllup nummer to.

Deres første udendørsbryllup i sommeren 2013 var nemlig præget af en række kiks, og derfor blev ægteparret hurtigt enige om, at de måtte prøve at gøre det om igen.

- Det regnede så kraftigt under talerne, at teltdugens tag sprak, og halvdelen af gæsterne måtte finde paraplyerne frem, siger Mette Marie Lei Lange til BILLED-BLADET.

Bryllupsfesten skal gøres om

Regnen forsinkede talerne og dermed også brylluppets hovedret, der bestod af cheeseburgere fra grillen, og derfor blev der først danset brudevals klokken to om natten.

Festen blev derfor ikke så lang, som ægteparret Lei Lange havde håbet, og nu har de altså planer om, at den store fest skal gøres om til juni.

- Så denne gang springer vi langborde, gaver og taler over og går direkte til dans, drinks og ballade!, siger bloggeren bag twinpeaks.dk.

Haven bliver pyntet op til fest

Hun understreger, at det faktisk ikke er hendes ide med bryllup nummer to men faktisk ægtemanden, der foreslog det efter den oprindelig fest.

Denne vielse skal forestås af Jon Langes bedste ven på græsplænen ved ægteparrets nye hus i Køge, og her bliver der pyntet op med kulørte lamper til lejligheden.

Til gengæld skal drivhuset laves om til shotsbar, og så er der ellers dømt god fest for ægteparrets venner og familie.

Læs mere om: