10. sep. 2018
Af af Lisbeth Grube og Malan Joensen

Michael Meyerheim: Det bedste råd jeg har fået er...

Michael Meyerheim.
Michael Meyerheim.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Mandag aften er der premiere på en ny sæson "Spørg Charlie" med Michael Meyerheim som vært.

I "Spørg Charlie" kan TV-seerne få råd om store og små dilemmaer, og mandag aften er der premiere på en ny sæson af det populære program.

Michael Meyerheim har besøg af Helle Thorning-Schmidt, Huxi Bach, Niels Hausgaard og Pernille Højmark, der skal give deres besyv med, og i den anledning har BILLED-BLADET spurgt blandt andre Michael Meyerheim, hvad det bedste råd, han selv har fået, er.

- Erik Clausen kom med et godt råd engang, jeg snakkede med ham. Han havde forskellige ting i sin barndom, som var mindre gode, men som 19-20-årig sagde han til sig selv, at han ville erobre sit eget liv. Personligt har jeg haft en fin barndom, men udtrykket, synes jeg, er enormt godt. At man tager ansvar selv og ikke lader sig være afhængig af, hvad andre tænker og synes, svarer Michael Meyerheim.

I BILLED-BLADET nr. 36 kan du læse, hvilke gode råd andre kendte medvirkende i "Spørg Charlie" har fået.

Der er premiere på den nye sæson på TV 2 Charlie kl. 21.15.

Læs mere om: