Molly Egelinds helt store udfordring i Sygeplejeskolen
Molly Egelind har nydt at være en del af TV 2’s Charlies nye dramaserie, ”Sygeplejeskolen”, men det har også givet nogle udfordringer at spille med i en serie, der foregår i 1952.
- De fleste af kostumerne er vintage, og jeg er en høj kvinde, så vi havde nogle udfordringer med at få tingene til at passe og finde sko, jeg kunne være i. For så høje mennesker var der ikke dengang, fortæller skuespillerinden, der selv er 182 cm høj, til BILLED-BLADET.
Molly Egelind: Alt havde en anden kvalitet dengang
Men bortset fra de små udfordringer, som højden gav Molly Egelind, har hun virkelig nydt, at det hele skulle forestille at foregå for mange år siden.
- Alt havde en helt anden kvalitet dengang. Bilerne, tøjet, møblerne, maskinerne. Og det var noget, der skulle holde i lang tid – alt var så smukt. Det fascinerer mig enormt meget at have ting, der går i arv, og som man reparerer på, fortæller hun.