Niels Hausgaard modtager stor hæder

Niels Hausgaard

Niels Hausgaard

Foto: Martin Høien
Ved TV 2 Charlie-showet "Året der gak" blev Niels Hausgaard hædret med årets ærespris.

I en tid hvor coronakrisen fortsat drøner derudad, var der formentlig mange, som søndag aften nød et godt grin til TV 2 Charlies ”Året der gak”.

Satireshowet bød på gak og løjer, og så blev der også uddelt hæder i form af tre priser.

Glad og ydmyg Niels Hausgaard

Den største gik til Niels Hausgaard, som havde æren af at modtage TV 2 Charlies ærespris, ”STORM-Prisen”, som en hyldest for sit mangeårige virke og bidrag til dansk komik.

Det var noget, der kom bag på den 76-årige nordjyde.

- Det er jeg da forfærdelig glad og ydmyg over, sagde Niels Hausgaard. Under showet var han også på scenen for at optræde, men han havde ingen ide om, at han når aftenen var slut også ville gå hjem med den flotte pris.

Under ”Året der gak” blev ”Årets yndlingsoffer” og ”Årets humørbombe” også udnævnt. 

Førstnævnte gik til Søren Brostrøm, mens Phillip Faber vandt aftenens sidste pris.

- Jeg synes, det er en meget fair fordeling. Phillip er jo humørsprederen. Jeg er ligesom den alvorlige, så rollefordelingen er jo meget god, fortalte Søren Brostrøm med et smil og berettede, at den flotte satiretegning naturligvis skulle op at hænge hos Sundhedsstyrelsen.

Hvis man ikke fik set ”Året der gak” søndag aften, bliver showet også sendt på TV 2 den 29. december.

Få rabat på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Phillip Faber, Søren Brostrøm og Niels Hausgaard
Foto: Martin Høien

Phillip Faber, Søren Brostrøm og Niels Hausgaard

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden