6. okt. 2022
Af Majken Munk

Bent Nyegaard sagde farvel til kommentatorboksen: Nu er der jobnyt for håndboldikonet

Thomas Kristensen og Bent Nyegaard
Thomas Kristensen og Bent Nyegaard
Foto: Lars H. Laursen
Håndboldkommentator og -ekspert Bent Nyegaard var usikker på sin fremtid på TV 2. Nu er der nyt.

I næsten to årtier var Bent Nyegaard og Thomas Kristensen, der kommenterede de store turneringer i håndbold på TV 2 og TV 2 Sport.

Men i januar kommenterede de deres sidste kamp sammen, og siden har Bent Nyegaards rolle været lidt usikker.

Nu slår TV 2 dog fast, hvad hans ”nye” job bliver.

Usikker fremtid

Bent Nyegaard har efterhånden været en fast del af TV 2’s dækning af håndbold i flere år.

Men efter Thomas Kristensen skiftede håndbolden ud med fodbolden, var det usikkert, hvad Bent Nyegaards rolle så skulle være.

- Jeg kan ikke sige noget om, om jeg fortsætter som håndboldekspert. Det er op til TV 2. Det bliver der kigget på i foråret, men jeg har sagt til andre medier, at står det til mig fortsætter jeg med at kommentere håndbold, men det bliver så bare noget andet, for det bliver ikke på landsholdet, men der er masser andet, der skal kommenteres. Så kan det være, at det bliver i nogle andre roller, fortalte Bent Nyegaard til BILLED-BLADET op til forrige slutrunde i herrehåndbold.

Ekspert og kommentator

Selv om Bent Nyegaard ikke dengang troede, han ikke skulle tilbage i kommentatorboksen, når herrelandsholdet spillede kampe, kommer det til at ske.

Han er ifølge TV 2 Sport nemlig en del af det nye kommentatorpar under herrelandsholdets kampe. Han får selskab af Jonas Nyhøj, der også kommenterer kvindelandsholdets kampe.

Derudover er Bent Nyegaard også tilbage i ekspertrollen.

- Bent Nyegaard er dygtig til det meste, og det er dejligt, at vi kan udnytte alle hans kompetencer. Til kvindernes slutrunde har han et pragtfuldt samspil i studiet med Lærke Møller, og det har Claus Møller og Anders Eggert på samme vis under herrerne. Så det handler egentlig mest om at bruge alle vores dygtige folk på den bedst mulige måde, fortæller chefredaktør på TV 2 Sport John Jäger.

Bent Nyegaard og Jonas Nyhøj er i boksen, når Danmark møder Spanien den 12.oktober.

Læs mere om: