18. mar. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Drama på skærmen: TV 2’s Camilla Martin ramt af ildebefindende

Camilla Martin
Camilla Martin
Foto: Peter Grosen
TV 2 Sports populære vært, Camilla Martin, har det heldigvis godt igen, efter hun pludselig fik det dårligt i All England-studiet.

En masse seere på TV 2 SPORT og hele holdet af badmintoneksperter bag All England-dækningen blev her til eftermiddag meget chokerede over en ubehagelig situation, da All England-vært Camilla Martin midt i en udsendelse fik et ildebefindende.

Camilla Martin fik det skidt i studiet

47-årige Camilla Martin var i studiet sammen med eksperterne Jim Laugesen og Joachim Fischer, og her kunne hun pludselig mærke, at hun havde det rigtig skidt.

Det melder sport.tv2.dk.

Ganske kort efter måtte Camilla Martin lægge sig.

Efter hjælp fra kollegaerne var hun dog snart på højkant igen.

Nu understreger Camilla Martin, at hun igen har det godt, og at der ikke er grund til bekymring.

Har det fint

– Jeg har det rigtig fint. Jeg har prøvet det før, og det skete også nogle gange i løbet af min badmintonkarriere. Som regel er det, hvis jeg ikke har fået drukket nok. Det er ikke ukendt for mig, så jeg er bestemt ikke urolig. Jeg var mere bekymret for dem, der oplevede det, siger Camilla Martin til TV 2 Sport.

Den tidligere badmintonspiller, der naturligvis har taget fri resten af aftenen, har været i kontakt med sin familie, som er ved godt mod.

Læs mere om: