18. mar. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary fik sig en slem overraskelse

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul
Kronprinsesse Mary fik en stor undskyldning efter et hændeligt uheld af de helt ekstraordinære for år tilbage. Det er kommet frem i ny bog.

Gennem 30 år, hvilket er længere end nogen anden dansk livvagt, har Torben Vigh passet på danske og udenlandske politikere samt tre generationer af det danske kongehus – fra dronning Margrethe over kronprinsparret til deres børn.

I bogen “Min 30 år som livvagt” giver Vigh et eksklusivt indblik i sit arbejde fra 1980'erne og frem til i dag.

Forsiden til "”Min 30 år som livvagt”
Forsiden til "”Min 30 år som livvagt”

Undervejs i bogen byder Vigh på flere interessante historier fra jobbet tæt på den kongelige familie.

I 2014 kørte han ved et uheld ind i kronprinsesse Mary, mens hun kørte i kronprinsens Tesla.

Naturligvis var påkørslen en slem overraskelse på den ellers fredelige køretur, men heldigvis var det altså kun bilen og ikke kronprinsessen, der kom til skade.

Mary så ikke tilfreds ud

– Jeg kunne simpelthen ikke nå at bremse. Jeg havde en stor tung bil, og hendes Tesla var jo lavet af aluminium. PET's Land Rover skulle overhovedet ikke til reparation, men hendes skulle have en større omgang, fortæller Torben Vigh i bogen, og han kalder uheldet “rimelig pinligt”.

– Så måtte vi jo holde ind til siden, og jeg undskyldte og sikrede mig, at hun ikke var kommet til skade, men konstaterede samtidig, at hun ikke så rigtig tilfreds ud, da hun inspicerede bagenden af bilen, kommer det fra Torben Vigh.

Har rejst verden rundt

Torben Vigh har rejst verden rundt med sine VIP'er på både private ferier, officielle besøg og store statsbesøg.

Han fortæller i bogen blandt andet om, hvordan man som livvagt altid skal være forberedt på det værst tænkelige, uanset om man kører tværs over USA med kronprinsen, går ved siden af dronningen på en karettur i København eller er på statsbesøg i Japan.

Læs mere om: