18. mar. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Dronning Margrethe ser frem til festmiddag med Benedikte og Anne-Marie

Dronning Margrethe omgivet af dronning Anne-Marie og prinsesse Benedikte
Dronning Margrethe omgivet af dronning Anne-Marie og prinsesse Benedikte
Foto: Krestine Havemann
I en historisk og smuk anledning genforenes dronning Margrethe med begge sine søstre til en stor aften på Amalienborg, hvor der er både dans og hyggelig middag på programmet.

Dronning Margrethe kan se frem til en fornem aften i godt selskab søndag den 27. marts, og aftenens finale bliver ekstraordinær.

Dronning Margrethe overværer omgivet af sine søstre prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie ”Palæerne danser” og uddeler Dronning Ingrids Hæderslegat i Christian IX’s Palæ.

Margrethe og hendes søstre til middag

Den ekstraordinære begivenhed søndag den 27. marts sluttes af med middag i Christian VII’s Palæ, hvor dronningen også nød en fin familiemiddag i anledning af sit regringsjubilæum den 14. januar.

Dengang var der tale om en overraskelsesmiddag for dronningen, men sådan er det naturligvis ikke denne gang, hvor dronningen kender alt til detaljerne.

Stor tv-aften

”Palæerne Danser” er titlen på balletforestillingen, der transmitteres af TV2.

Med Natasja Crone som vært sender TV 2 ifølge programplanen fra klokken 19.25 søndag aften under overskriften ”Palæerne Danser – Dronningen åbner Amalienborg”.

Læs mere om: