31. maj. 2023
Af Luise Marie Bekker

Bachelorette-brødrene Stig og Kasper laver strategi: Nu reagerer kvinderne

Bachelorette.
Bachelorette.
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Mette og Julie så først efter optagelserne, hvordan Stig og Kasper overvejede at dele kvinderne imellem sig i "Bachelorette".

Hvad gør man, hvis man deltager i et datingprogram, og ens bror også medvirker?

Så aftaler man, hvilken kvinde, man har lov at forelske sig i.

Den strategi taler brødrene Stig og Kasper i hvert fald om at gøre brug af i onsdagens afsnit af ”Bachelorette”.

Samtalen er kun imellem de to brødre, så de to bachelorettes, Julie og Mette, er første blevet bekendt med den, da de var vel hjemme i Danmark og selv så afsnit 5.

– Det er lidt underligt at se, men jeg forstår, at de er nødt til at finde ud af det, for det er da ikke sjovt, hvis de skulle gå hen og falde for den samme kvinde, siger Julie, der også i programmet giver udtryk for, at hun finder det spøjst, at brødrene er taget på datingeventyr sammen.

Julie: Har I overhovedet tænkt jer om?

Hun prøver at finde ud af, hvad brødrene selv har tænkt, inden de tog af sted.

– Jeg føler, jeg prøver at spørge Stig ind til det på vores maddate (i afsnit 4, red.), men der kommer han sgu ikke med noget som helst. Hele situationen med brødrene har jeg svært ved at forholde mig til, for helt ærligt, hvad tænker de så selv? De kan jo blive forelskede i den samme …

Stig.
Stig.
Foto: Lotta Lemche/TV 2

– Har I overhovedet tænkt jer om, for det er da ikke smart at gøre med vilje? Det virker ikke til, at der er tænkt over det overhovedet, ler Julie.

Kasper.
Kasper.
Foto: Lotta Lemche/TV 2

Mette: Havde gjort det samme

Mette mener, hun havde gjort det samme, hvis hun stod i samme situation.

– Jeg forstår det sådan set godt, for det havde jeg nok også gjort, hvis jeg havde haft min søster med. Det er godt, de får talt om det, siger hun.

Læs mere om: