6. jul. 2023
Af Catja Klarskov

Bachelorette-Mette afslører: Dette spørgsmål manglede hun stadig svar på efter sin date med Boris

Mette og Boris 
Mette og Boris
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Det var ikke alle spørgsmål, Boris gav Mette svar på i aftenens afsnit af ”Bachelorette”.

I aftenens afsnit af TV 2-programmet ”Bachelorette” drøftede Mette og Boris deres drømme for fremtiden. Nu afslører Mette, at særlig ét spørgsmål stadig var ubesvaret efter daten.

Adrenalin kombineret med afslappende hængekøje-hygge. Det var opskriften på Mette og Boris singledate i aftenens afsnit.

Her drøftede de både stort og småt, men alligevel kredsede snakken mest om deres respektive drømme og ønsker om børn, der lå Mette meget på sinde at spørge ind til.

– Jeg var mest bange for, at han ville sige, at han i hvert fald ikke skulle have børn indenfor de næste fem år, og det sagde han jo heldigvis ikke. Så egentlig anerkender jeg bare hans ambitioner i forhold til karriere, fortæller Mette til BILLED-BLADET.

Selv om Mette får spurgt ind til Boris’ drømme om børn og familieliv, så giver hun i programmet alligevel udtryk for, at der stadig er spørgsmål, hun mangler at få svar på.

– Jeg manglede stadig at få svar på, hvad hans planer egentlig er med karrieren. Har han planer om at rejse ud og lave musik i hele verden, eller vil han blive i Danmark, forklarer hun.

Du kan se "Bachelorette" hver tirsdag, onsdag og torsdag på TV 2 Echo og på TV 2 Play.

Læs mere om: