28. jul. 2025
Af Catja Klarskov

Ærgerlig Anne Sofie efter Først til verdens ende-exit: Pengepræmien skulle have opfyldt stor drøm

Anne Sofie Winther og Michael Jørgensen. 
Anne Sofie Winther og Michael Jørgensen.
Foto: Strong Productions / TV2.
Det var en ærgerlig Anne Sofie, der med sin exit i tv-programmet ”Først til verdens ende” måtte vinke farvel til muligheden for at få opfyldt en stor drøm.

Man skal aldrig sælge skindet, før bjørnen er skudt. Sådan lyder det gamle ordsprog.

Det havde 28-årige Anne Sofie bestemt heller ikke gjort, men hun tillod alligevel sig selv at drømme.

Drømme om, hvordan den store pengepræmie på 250.000 kroner i TV 2-programmet ”Først til verdens ende” kunne opfylde et stort og længeventet ønske.

- Jeg ville have købt et kolonihavehus. Det går jeg drømmer om. Jeg bor i lejlighed i Århus sammen med min kæreste Tobias, og det vil vi vildt gerne! Så det var 100% det, som min andel af præmien skulle være gået til, fortæller Anne Sofie til BILLED-BLADET.

Anne Sofie er selvstændig kropsterapeut med egen klinik i Århus, og selv om hendes exit fra programmet, hvor hun medvirker sammen med sin far Michael, betyder, at hun må udskyde drømmen lidt endnu, så er den bestemt ikke lagt på hylden.

Abonnement på BILLED-BLADET

- Jeg må gå og spare lidt op og drømme om det i stedet, men det skal ske på et tidspunkt. Det er helt sikkert, slår Anne Sofie fast.

Anne Sofie og Michael forlod programmet som det første par, da de ankom sidst til det første checkpoint i Seattle.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-16/far-og-datter.jpeg
Anne Sofie og Michael i TV 2-programmet "Først til verdens ende".
Foto: Strong Productions / TV2.

TV 2-programmet ”Først til verdens ende” bliver sendt hver mandag klokken 20.00 på TV 2 og på TV 2 Play.

Her dyster fem par i et hæsblæsende ræs, der tager dem fra Grand Canyon til målstregen i Key West.

Mere om: