Albert Rosin Harson til Vild med dans: Jeg er nervøs for Jenna

Albert Rosin Harson.

Albert Rosin Harson.

Foto: Hanne Juul
Jenna Bagges kæreste, skuespilleren Albert Rosin Harson, hepper på hende og Micki Cheng i program 10 af ”Vild med dans”.

Danseren Jenna Bagge får opbakning af sin kæreste, Albert Rosin Harson, til program 10 af “Vild med dans” fredag den 12. november.

Den 19-årige skuespiller var bogstaveligt talt rosinen i pølseenden, da han dukkede op på den røde løber, men humøret var højt, og han håber på, at hans kæreste og partneren Micki Cheng går videre til semifinalen.

Tegn abonnement på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

- Jeg er altid lidt nervøs på deres vegne. Men der kan jo ske alt i det her program, så det er ikke til at sige, hvad der sker. Man kan ikke gøre andet end at krydse fingre og heppe på dem, lød det med et smil fra Albert Rosin Harson.

Vandt Jennas hjerte

Albert Rosin Harson følger med på sidelinjen i Micki og Jennas danseeventyr.

- Vi snakker meget om, hvordan det går med deres dans, og jeg ser det og støtter op om dem, fortalte skuespilleren, som sidste år kom i finalen med Jenna bagge.

- Det var en meget særlig tid, som jeg ikke glemmer. Selv om jeg ikke vandt, så vandt Jenna og jeg hinanden.

Foto: Hanne Juul

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden