3. sep. 2025
Af Majken Munk

Alexanndra er med i Landmand søger kærlighed: Her har du set hende før

Lars S og Alexanndra i "Landmand søger kærlighed"
Lars S og Alexanndra i "Landmand søger kærlighed"
Foto: Anders Brohus/ TV 2
I ”Landmand søger kærlighed” gør deltagere ofte comeback. Det er tilfældet med Lars S’ bejler Alexanndra, der også er kendt fra andre tv-programmer.

Landmanden Lars S har i ”Landmand søger kærlighed” været på speeddate med sine fem udvalgte kvinder.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Hvis man har fulgt med i samtlige sæsoner af TV 2-hittet, vil flere af hans udvalgte kvinder virke bekendte.

For Alexanndras vedkommende er der tale om et comeback.

Hun var nemlig også at finde i ”Landmand søger kærlighed” sidste år, hvor

Blu Productions. Landmand søger kærlighed. Sæson 12. Schackenborg SlotskroSchackenborg, 1, Møgeltønder. 6270 TønderScene: ”Speeddates og værts billeder”
Lars S' udvalgte kvinder Bodil, Jette, vært Sofie Martinusen, Hanne, Alexanndra og Winnie.
Foto: Anders Brohus/ TV 2

hun datede landmanden Svend.

Det var dog ikke længe, hun havde sammen med Svend, da han valgte at sende hende hjem efter speeddaten.

Hun klarer sig videre hos landmanden Lars S, der inviterer Alexanndra og tre andre kvinder med på gruppedate.

Alexanndra er dog ikke kun kendt fra ”Landmand søger kærlighed”.

Hun har faktisk en lang tv-karriere bag sig.

For hun har også tidligere medvirket i tv-programmet ”Singleliv”, der kørte fra 2007 og frem til 2015. Dengang hed hun Camilla.

I 2013 og 2014 var hun ligeledes på skærmen, hvor hun var med i det elskede program ”Big Brother”.

Alexanndra har tidligere også haft navnet Natascha, men nu er hun for tiden endt på Alexanndra, som er sådan, hun præsenterer sig i ”Landmand søger kærlighed”.

Foruden at være en tv-stjerne kan hun også kalde sig forfatter, da hun har skrevet en bog om sin elskede hund Conrad. I 2021 udgav hun bogen ”Mit liv med Conrad”.

Spændende bliver det at se, om Alexanndra finder kærligheden med Lars S i denne udgave af ”Landmand søger kærlighed”.

Mere om: