4. jan. 2017
Af Karina Didriksen

Amalie Dollerup: Det ser jeg frem til i 2017

Amalie Dollerup.
Amalie Dollerup.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Skuespilleren Amalie Dollerup glæder sig både til at stå på scenen i en musical og til den nye sæson af ”Badehotellet”.

2017 byder på et karrieremæssigt højdepunkt for Amalie Dollerup. Hun skal nemlig stå på scenen i en af årets største musicals.

- Den står på ”Saturday Night Fever”, det bliver det helt store. Den har premiere 17. marts, og prøverne starter 23. januar, fortalte Amalie Dollerup, da hun var til Maria Lucias bogreception i Teaterkælderen.

- Men jeg har ikke fri indtil da, for der træner jeg selv. Det er alt fra dansetræning til cardio og styrketræning, så jeg kan komme i form til rollen, tilføjede hun.

Amalie Dollerups store dag

Ud over musicalen så ser Amalie Dollerup selvfølgelig også frem til den snarlige premiere på TV-serien ”Badehotellet”.

- Den dag, der er premiere på fjerde sæson, starter jeg prøver på ”Saturday Night Fever”, så den 23. januar er en stor dag for mig, forklarede den 30-årige skuespiller med et smil.

LÆS MERE: Amalie Dollerup: Mit liv med Badehotellet

Læs mere om: