Amalie Dollerup overværede kærestens store premiere
Den 30-årige ”Badehotellet”-skuespiller Amalie Dollerup er en travl kvinde. Alligevel fik hun fredag aften tid til at se premieren på ”Jeppe på Bjerget” på Grønnegårds Teatret i København.
Amalie Dollerups kæreste Andreas Jebro spiller nemlig flere roller i stykket, og det ville TV 2’s seriestjerne selvfølgelig ikke gå glip af.
Drømmer du om en gratis rejse? Klik her!
- Det er lidt sparsomt med tid sammen i øjeblikket, så nu skal jeg bare ind og hygge mig med at se ham i stykket, sagde Amalie Dollerup til BILLED-BLADET.
Kæresten er i sit es
Nu, da forestillingen har haft premiere, kan hun se frem til mere tid med kæresten, der ikke længere øver om dagen.
Amalie Dollerup understreger, at Andreas Jebro er i sit es, når han kan få lov at spille udendørsteater, og det støtter hun selvfølgelig op om.
Til premieren var Amalie Dollerup klædt i en smart buksedragt fra H&M og bar en sort taske af mærket Rudi & Harald.
LÆS MERE: Amanda fra "Badehotellet": Vil ikke være afhængig af mænd
Optager fjerde sæson af "Badehotellet"
Amalie Dollerup har netop været en tur forbi Viborg, hvor hun Sankthansaften skulle synge for de fremmødte.
Ellers er hun lige nu i fuld gang med optagelser til fjerde sæson af ”Badehotellet”. Optagelserne foregår både i Risby-studierne i Albertslund vest for København og ved Jammerbugten i Nordjylland.
Men fra 7. juli holder den populære skuespiller sommerferie.