Mandag, 28. februar 2022 — af Karina Didriksen

Amanda og løjtnantens telefonscene: Det skete bag kameraet

Amanda og Uwe Kiessling i "Badehotellet".
Amanda og Uwe Kiessling i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
”Badehotellet”-stjernen Amalie Dollerup løfter sløret for, hvordan telefonscenen med løjtnant Kiessling i afsnit 4 blev lavet.

Det var en lykkelig og berørt Amanda, som i afsnit 4 af ”Badehotellet” fik et opkald fra sin elskede løjtnant.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Uwe Kiessling ringede til Andersens Badehotel fra sit skjulested i Tyskland, men i virkeligheden blev telefonscenerne mellem ham og Amanda naturligvis optaget i Risby Studierne i Albertslund.

Den tyske skuespiller Anton Rubtsov havde taget turen fra Berlin for at filme med Amalie Dollerup.

- Anton var der også, da jeg skulle lave min scene på kontoret, fortæller en glad Amalie til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Det var rigtig rart, når jeg skulle sige mine tyske replikker, for der er jo ikke rigtig andre på holdet, som kan tale tysk.

Stod i en boks

Når Amanda taler i telefon i ”Badehotellet”, er der i virkeligheden ikke nogen i den anden ende af røret.

Men Amalie Dollerup afslører, at hun og Anton Rubtsov nærmest kunne høre, hvad hinanden sagde, fordi de var så tæt på hinanden.

- Anton stod i en boks, og jeg stod lidt derfra på Amandas kontor og råbte mine replikker, forklarer skuespilleren, som var glad for, at Anton var til stede på settet.

- Jeg har jo ikke rigtig haft nogen at spille op ad i mine andre telefonscener, så det var dejligt, at Anton kom.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden