Anmeldelse af Valdes Jul - Vintermiraklet: Det er en ommer, TV 2

Endnu en uge er gået, og i årets TV 2-julekalender "Valdes Jul - Vintermiraklet" er der sket lidt af hvert.

Men selvom ugen både har budt på konflikter, kærlighed og en tur ind i Den uendelige skov, efterlader den en med mange spørgsmål. Blandt andet hvorfor man overhovedet har valgt at lave julekalenderen. Mere om lige nøjagtigt det senere.

Hold øje med hende

For ligesom i sidste uge vil jeg begynde med det positive.

Hvor jeg i sidste uge fremhævede Sebastian Jessens evne til at spille skurk, vil jeg i denne uge rette opmærksomheden mod Ida Skelbæk-Knudsen, der spiller Celine.

Jeg husker ikke, at hun gjorde det store indtryk i den første julekalender, men i denne uge af "Valdes Jul - Vintermiraklet" træder hun for alvor i karakter.

Ida Skelbæk-Knudsen har flere gange bevist, at hun er en skuespiller, vi skal holde øje med. Blandt andet i "Børnene fra Sølvgade"-filmene og i sidste års DR-julekalender "Tidsrejsen 2" som Frøken Sculabia.

Og i årets julekalender leverer hun igen varen som Celine, der gerne vil hjælpe Valde, men som samtidig har det svært med, at det er hendes far, der er skurken. Hun spiller overbevisende, og hendes historie er rent faktisk interessant at følge.

Ét stort spørgsmål melder sig

Desværre er det langt fra tilfældet med alle karakterer i "Valdes Jul - Vintermiraklet".

Tværtimod er de fleste karakterer meget statiske og uinteressante. I afsnit 2 vil mor Malou gerne julehygge med sin søster Karoline, der ikke har lyst. I afsnit 14 vil mor Malou gerne julehygge med sin søster Karoline, der ikke har lyst. Det er altså 12 afsnit uden udvikling, og de er ikke de eneste.

Hverken lillesøster Rita, far Morten eller for den sags skyld Hermansen (der optræder i start-credits, men som kun har været med i et enkelt afsnit) har et spændende sideplot og virker bare som rent fyld.

Man kan derfor med rette stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor i alverden har man valgt at lave en fortsættelse af "Valdes Jul"?

Hvis vi ser tilbage på nogle af de julekalender-fortsættelser, der er blevet lavet, har man gjort et af to:

Enten har man taget hovedpersonen og flyttet hen i et nyt "univers". Det var fx tilfældet med "Ludvig & Julemanden". Her blev karakterernes historier rundet af efter 24 afsnit, hvilket betød at da man to år efter lavede "Tvillingerne & Julemanden", var det med et helt nyt cast. Kun julemanden og julemandens kone Julie gik igen fra 1'eren - og hun er kun med i få scener.

Eller så har man gjort som i "Valdes Jul - Vintermiraklet" og genbesøgt karaktererne, men hvor der så rent faktisk har været nogle nye historier at fortælle. Det bedste eksempel er "Tinka"-julekalenderne, hvor kong Storms død, Lasses ophold og hjemsendelse fra efterskolen, farmor Majas nye pensionisttilværelse og far Mikkels blomstrende forelskelse i Nille gør, at der er en grund til, at vi igen skal tilbringe 24 dage sammen med karaktererne.

Ja, man har skåret Solveig og Theis ud af 2'eren af "Valdes Jul", men i min optik skulle man have placeret hovedkaraktererne i et helt nyt univers, hvis man skulle have lavet en 2'er. Og det har jeg svært ved at se, hvordan skulle give mening. For i "Valdes Jul - Vintermiraklet" er Valde ikke engang hovedkarakteren. Jo, det er hans navn, der figurerer i titlen, men det er jo Talas historie og tematik, der er den mest interessante.

Hvilket leder mig tilbage til spørgsmålet: Hvorfor har man valgt at lave en fortsættelse?

I har et kæmpe ansvar, TV 2

For i min optik er der simpelthen ikke nok kød på karaktererne eller historien, men det værste er næsten de mange scener og situationer, der simpelthen bare ikke giver mening.

I en hyggelig juletid er småfejl ikke noget, der holder mig vågen om natten, men i denne uge er der flere eksempler på et manuskript, der lader meget tilbage at ønske.

Det klareste eksempel er, da Tala er låst inde i Holger Rasmussens fangekælder.

Her flår hun med lethed et af de gitre ned, der er sat foran vinduet, hvilket aktiverer en alarm. Den alarm ser Holger Rasmussen, der befinder sig et helt andet sted, hvilket får ham til at haste ud af døren. Inden da når han dog lige at snakke kort med Celine, hvorefter han starter bilen og kører afsted.

I næste klip er han fremme ved fangekælderen, hvor Tala står fastfrosset foran det gitter, hun hev ned. Hun har altså stået bomstille i hvad - 10, 15, 20 minutter? Uden at røre sig ud af flækken. Det virker simpelthen for urealistisk.

Sådanne fejl gør, at jeg sidder med følelsen af, at det er lige meget, om tingene giver mening, så længe det lige passer ind i historien.

I sidste uge påpegede jeg det besynderlige i, at Valde, Tala og Karoline holdt alting skjult for forældrene, når de nu vidste det hele.

Det gjorde man kun, fordi det lige passede ind i handlingen, og det er samme problematik her.

Nogle vil formentlig tænke, at det er ligegyldigt, da børn jo nok ikke bemærker den slags, men er det en undskyldning for ikke at gøre sig umage?

I onsdags kom der seertal til julekalenderen, og her har folkene bag (inklusiv TV 2) nok klappet i deres hænder. For de første syv afsnit havde et sted mellem 830.000-1.100.000 seere.

Og ja, det er rigtige flotte tal, men faktum er også, at årets tv-julekalendere ofte bliver set af rigtigt meget danskere - og som regel ligger seertallene i det niveau.

For julekalenderen er virkelig noget, der samler folk i denne søde juletid, men det betyder også, at TV 2 (og DR andre år) har et kæmpe ansvar for at levere noget, der er godt skrevet, produceret og er mindeværdigt. Det ansvar mener jeg ikke, at de lever op til. For trods seertallene og alverdens merchandise tvivler jeg på, at "Valdes Jul - Vintermiraklet" er en julekalender, vi vil huske.

Det var på tide

I min første anmeldelse krydsede jeg fingre for, at vi snart fik lov til at komme ind i Den uendelige skov - og det ønske blev heldigvis opfyldt ret hurtigt i denne uge.

Indtil videre har Den uendelige skov dog været lidt af en fuser. Især manglen på væsener har skuffet mig. Jeg havde håbet på at se mere til Rulle og de andre trolde, til nisserne og alle de andre væsener. Det blev kun til en snak om Åmanden, som vi så aldrig fik rigtigt lov til at se.

Men slutningen af søndagens afsnit vidnede om, at vi nu endelig får flere væsener at se. Forhåbentlig kommer endnu flere til i ugen, der kommer.