Anmeldelse af Valdes Jul - Vintermiraklet: Var det virkelig nødvendigt?

Årets TV 2-julekalender "Valdes Jul - Vintermiraklet" er slut, og i de sidste tre afsnit fik vi både dramatiske og rørende øjeblikke, mens morfar Jens og arkæologen Berit også endelig fik hinanden.

Men afslutningen understregede også noget, som har stået klart fra julekalenderens start.

Et stort potentiale

Men vi begynder med det positive. For afslutningen på "Valdes Jul - Vintermiraklet" var faktisk ganske dramatisk og rørende.

Holger Rasmussen viste sig igen som den helt store skurk, indtil det pludselig gik ud over hans egen datter, hvilket gav ham det nødvendige chok, der var brug for, før han kom til fornuft.

Det virkede troværdigt, og det samme gjorde afskeden mellem Valde og Tala den 24. december. Det var desuden rart, at vi ikke skulle bruge 3-4 afsnit på, at Valde prøvede at overtale Tala til at vælge sin menneske-side.

Jeg ærgrer mig derfor over, at man ikke har valgt at fokusere mere på Valde, Tala, Holger Rasmussen og Celine i løbet af julekalenderen. For når man hører om en julekalender, hvori der optræder magiske væsener, en skjult, magisk tåre, en magtbegærlig eventyrer af en skurk samt et valg mellem to verdener, så lyder det jo rigtigt godt.

"Valdes Jul - Vintermiraklet" har dermed haft et stort potentiale for at blive en rigtig god julekalender, men for mig er det slet ikke endt sådan.

Var det virkelig nødvendigt?

For, som jeg også tidligere har skrevet, har der slet ikke været nok kød på mange af sidehistorierne, som blot har været spild af tid.

Især forældrene Malou og Morten har været særdeles intetsigende. Der er helt sikkert mange, som kan nikke genkendende til at gennemgå en midtvejskrise, men i dette tilfælde virker det totalt malplaceret og besynderligt at have med i en julekalender. Især fordi Mortens sidehistorie ingen indflydelse har for hovedhistorien om Valde og Tala. Jeg sad hele julekalenderen og ventede på, at Mortens historie skulle spille en rolle, men det skete aldrig.

I stedet har mange af sidehistorierne virket som unødvendigt fyld, som har taget tid fra hovedhistorien. Jeg har tidligere advokeret for, at man skulle have grebet det helt anderledes an, og det mener jeg stadigvæk. Man kunne fx have rykket hovedpersonerne hen i et andet univers, som man gjorde i julekalenderen "Tvillingerne og Julemanden", og dermed helt droppe karakterer som mor Malou, far Morten og lillesøster Rita.

Sidstnævnte var i den første julekalender en af de eneste, der gav "Valdes Jul" et strejf af netop jul, men i denne julekalender har hun mest af alt bare været fyld. I nogle få afsnit forsøgte man at lave et makkerskab mellem hende og Anker, men det flød hurtigt ud. Det samme gjorde Anker, hvilket er ærgerligt, da han var julekalenderens eneste humoristiske indslag.

At disse sidehistorier har stjålet tid fra hovedhistorien blev også tydeligt den 23. december, hvor Valde endelig lærte at lytte til naturen og være i ét med den. Denne udfordring blev vi allerede introduceret for den 1. december, da nissen Rang fortalte ham det, men siden da har det slet ikke fyldt nok. I stedet har man valgt at bruge skærmtiden på førnævnte ligegyldige sidehistorier.

Man kan derfor med rette spørge, om det virkelig var nødvendigt at flette så mange sidehistorier ind, når de i sidste ende ikke har nogen betydning for hovedhistorien - men i stedet har stjålet tid og energi fra den?

Får (sandsynligvis) chancen igen

I min seneste anmeldelse forudså jeg, at der ville komme en 3'er af "Valdes Jul".

For i sidste uge blev det nemlig kort nævnt, at Tala har en bror, der har forsvandt i menneskenes verden. Og mon ikke han bliver omdrejningspunktet for en 3'er?

En 3'er, som vi vel næsten blev lovet her i det allersidste afsnit.

I hvert fald sluttede "Valdes Jul - Vintermiraklet" med, at Tala som ulv sagde ordene "Vi ses igen. Det lover jeg!"

Dermed kan vi altså formentlig se frem til endnu en julekalender om Valde og Tala.

Her håber jeg virkelig, at manuskriptforfatterne vælger at skære ind til benet og fokusere på det vigtige fremfor død og pine at skulle tilføje nogle ligegyldige sidehistorier.

Gør de det, så kan det være, at de formår noget, som sjældent sker: At 3'eren bliver den bedste af dem allesammen.