26. mar. 2022
Af Karina Didriksen

Anne Louise Hassing afslører: Vild oplevelse hos blomsterhandler

Anne Louise Hassing.
Anne Louise Hassing.
Foto: Søren Lamberth
”Badehotellet”-stjernen Anne Louise Hassing har oplevet en stor opmærksomhed, efter at sæson 9 har været sendt.

Anne Louise Hassing har siden 2013 spillet grosserer Madsens hustru, Therese, i ”Badehotellet”, og det betyder, at hun ofte bliver genkendt.

Hun er dog helt overvældet over den store respons, hun har fået i år, hvor sæson 9 har været sendt.

- Jeg kan nærmest mærke det, når jeg går ind i en butik. Når jeg er ude, tænker jeg ikke selv over, at jeg er med i ”Badehotellet”, så det er vildt, at der er så mange, som gerne vil snakke, siger Anne Louise Hassing til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Glæden og begejstringen hos folk er så stor, at man næsten bliver blæst helt omkuld, når man går der i sine egne tanker.

Folk er bramfrie

54-årige Anne Louise Hassing mindes en helt særlig episode, hvor hun blev genkendt.

- Der var en blomsterhandler i Hørsholm den anden dag, som sagde ”hvordan bliver du sminket så gammel, du ser meget yngre ud i virkeligheden!”, lyder det med et grin fra skuespilleren, som tilføjer:

- Folk kan være ret bramfrie, men det er også sødt, fordi det er med en positiv indstilling.

Læs et stort interview med Amalie Dollerup og Anne Louise Hassing om deres nye ”Badehotellet”-talkshow i BILLED-BLADET nr. 12, der var på gaden torsdag den 24. marts.

https://imgix.billedbladet.dk/amalie_dollerup_og_anne_louise_hassing_badehotellet_turne_bb_015_04mar22_2sl5227.jpg
Foto: Søren Lamberth

Læs mere om: