
Bachelor-Christian tiede sit barndomstraume ihjel, indtil det fik store konsekvenser

Først da det var lige ved at gå galt, indså Christian, at han var nødt til at bearbejde traumet over at miste sin far som 13-årig.
Christian, der medvirker i tredje sæson af ”Bachelor”, mistede sin far til kræft, og efterfølgende valgte han at negligere sorgen. Da han blev ældre, dulmede han de svære følelser med alkohol, og en dag gik det så galt, at han blev taget for spirituskørsel. Det fortæller han til TV 2.
– Jeg ville ønske, at det havde været et wake up call, og at jeg havde set, hvor dårligt jeg havde det. Men sandheden er, at det først kom senere, fortæller Christian til TV 2.
Det var først, da han efter gymnasiet tog på studieophold i USA, at han indså, at han ikke bare kunne flygte fra sorgen.
Den skulle bearbejdes og snakkes om. Først da han fik modet til at åbne op overfor sine nye venner i USA, fik han det gradvist bedre, lyder det.
I dag arbejder han stadig på at tale om sin følelser, og han har stor respekt for andre, der har modet til det.
Det fortæller han i ”Bachelor”, da Bianca åbner op om sin kroniske sygdom.
Du kan se "Bachelor" hver tirsdag-torsdag fra kl. 6.00 på TV 2 Play og på TV 2 Echo kl. 7.00

