24. maj. 2023
Af Majken Munk

Bachelor-stjernen Kasper Skak tog fusen på sin udkårne: Har købt ring til Helena Witt

Helena Witt og Kasper Skak
Helena Witt og Kasper Skak
Foto: Hanne Juul
I ”Bachelor” fandt Kasper Skak lykken med Helena Witt. For nylig fejrede de etårs dag, hvor han overraskede hende.

Kasper Skak var den ene af to singlefyre, der skulle forsøge at finde kærligheden i anden omgang af tv-programmet ”Bachelor”.

I sidste ende gav han den sidste rose til Helena Witt, og efterfølgende blev de to kærester.

Parret kunne i efteråret afsløre, at de også var flyttet sammen.

En anden stor begivenhed i deres fælles liv fandt sted Store Bededag, for her kunne de fejre etårsdag som kærester.

Den anledning brugte Kasper Skak til at overraske Helena Witt med en romantisk fejring, skriver TV 2.

Han havde nemlig købt en helt særlig gave til hende.

- Jeg har købt en flot ring til hende, som hun har ønsket sig. For så er jeg i hvert fald sikker på ikke at gå helt galt i byen, fortæller han.

Det kan sende tankerne hen på, om de to nu er forlovede, men det afslører tv-stjernen dog ingenting om over for TV 2.

Han reflekterer i stedet over, hvor vildt det er, at det faktisk lykkedes dem at finde kærligheden i datingprogrammet.

- Det er ret vildt at tænke på, hvad det har ført med sig at deltage i ’Bachelor’. For selvom det gik ud på at finde kærligheden, var det dengang meget svært at forestille sig, at det ville ende ud i sådan noget her, fortæller han.

I fremtiden drømmer parret om at flytte i en fælles lejlighed i København, og så drømmer de om at tage på endnu flere rejser sammen.

For tiden er det nogle helt nye stjerner, der jagter kærligheden i ”Bachelorette”, som kan ses på TV 2 Play.

Læs mere om: